Knald eller fald i Parken: Tirsdag er skæbnedag for FCK

FCK skal slå både FC Porto og Club Brugge for at deltage i ottendedelsfinalerne i Champions League.

FC København skal formentlig slå FC Porto og Club Brugge, hvis holdet skal skaffe sig adgang til forårets ottendedelsfinaler i Champions League.

Det vurderer FCK-anfører Thomas Delaney og midtbanekollegaen William Kvist forud for tirsdagens hjemmekamp mod Porto.

quote Jeg forventer, at vi skal vinde to kampe for at gå videre.

FCK-anfører, Thomas Delaney

- Jeg forventer, at vi skal vinde to kampe for at gå videre. Teoretisk er det ikke nødvendigt, men det forventer jeg, siger Delaney.

William Kvist regner også med, at Porto skal nedlægges, mens Brugge skal slås på udebane om to uger, hvis tabelregnskabet i gruppespillet skal falde ud til FCK's fordel.

Efter de første fire gruppekampe topper Leicester gruppe G med ti point foran Porto med syv og FCK med fem point. Club Brugge er uden point.

- Selv med en sejr, skal vi sikkert vinde den sidste kamp i Brugge for at gå igennem.

- Hvis vi vil have den andenplads, så skal vi vinde de sidste to, og det er fair nok, for det er Champions League det her. Faktisk er vi glade for at stå med muligheden, siger William Kvist.

Når det handler om at besætte gruppens tredjeplads, der giver adgang til Europa League til foråret, så føler FCK-spillerne sig på lidt mere sikker grund.

- Vi er presset til sejr nu her mod Porto, hvis vi gerne vil videre i Champions League, men vi er ikke presset i forhold til målsætningen, og hvad der kan forventes af et superligahold, mener Thomas Delaney.

FCK er kraftigt amputeret i angrebet til tirsdagens kamp mod Porto, da Andreas Cornelius og Federico Santander er ramt af skader. Det betyder med al sandsynlighed, at Andrija Pavlovic får chancen i front.

Efter de første fire gruppekampe topper Leicester gruppe G med ti point foran Porto med syv og FCK med fem point. Club Brugge er uden point.

ruppespillet afsluttes 7. december, når FCK gæster Club Brugge, mens FC Porto får besøg af Leicester.     

FC Porto tabte fredag

 FC Porto har ikke haft de bedste resultater forud tirsdagens Champions League-opgør ude mod FC København.

I fredags måtte Porto-træner Nuno Espírito Santo se sit mandskab blive ekspederet ud af den portugisiske pokalturnering. Samtidig har holdet problemer med at score mål.

Derfor måtte Porto-træneren og midtbanespilleren Óliver Torres forholde sig til en række kritiske spørgsmål på mandagens pressemøde i København.

- Vi arbejder på at vende tendensen, siger Nuno Espírito Santo via en dansk tolk.

- Vi forsøger ikke at lade os gå på, men fokuserer på de gode ting. Vi har et ungt hold, og stemningen er god.

- Det gjorde ondt på os at tabe i fredags, og nu er der kun en vej, og det er fremad, siger Porto-træneren.

Tirsdagens opgør i København fløjtes i gang klokken 20.45.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik