Klovn opkvikker demente

Omsorgsklovne får demente og ældre på plejecentre til at live op og blive gladere.

Det har man fundet ud af i Frederikssund Kommune, som er blandt de første i landet til at sende en klovn på besøg hos de ældre. I 2012 har Omsorgscentret De Tre Ege haft besøg af klovnen Lille Ruth 25 gange, og erfaringerne taler nu sit tydelige sprog: Klovnen får de ældre til at tale, synge og smile igen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Lene Hansen har oplevet det hos sin egen mor, Sofie Hansen, der bor på De Tre Ege.

- Min mor liver helt op, når hun ser Lille Ruth. Engang imellem kan hun næsten ikke kende os andre, men når omsorgsklovnen kommer, så stråler hun, siger Lene Hansen.

Blandet andet derfor har byrådet i Frederikssund besluttet, at ordningen skal fortsætte og bredes mere ud i 2013.

- Det er til stor glæde, og derfor falder det mig naturligt, at vi fortsætter projektet, siger formanden for social-, ældre- og sundhedsudvalget, Tina Tving Stauning (S).

Omsorgsklovnen Lille Ruth er en del af kommunens demensprojekt til 200.000 kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik