Sound on/off

Mathias Andreasen

Klemt og Glemt - tre brødre og en diagnose

Marcus Oscar Larsen er den yngste af tre brødre. Han er seks år gammel, da han sammen med sine forældre og brødre flytter til Slimminge, lidt udenfor Køge. Familien boede i København, men pladsen var trang, og det var svært for familiens midterste dreng, Magnus, at håndtere. Alle ved godt, at Magnus er speciel og anderledes, men de ved ikke endnu hvorfor. Magnus' adfærd skaber splid mellem brødrene. Han sluger meget af opmærksomheden, og det går ud over hans brødre.

 

En voldsom udvikling

På syv år, fra 2010 til 2017, er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykisk diagnose.

Det her er ikke historien om diagnosebørn. Det her er historien om de mange søskende, som vokser op med en diagnosticeret bror eller søster. De lever i familier under pres. De oplever at komme i anden række, og mange begynder at tvivle på deres forældres kærlighed.

Sound on/off

Den børnepsykiatriske undersøgelse er foretaget i maj-juli 2013.

Konklusion på undersøgelsen er, at Magnus Anton Larsen opfylder kriterierne på:

F 84.5 Aspergers syndrom - F 90.0 Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (ADHD) - Z 73.1 Accentuerede personlighedstræk

Personlighedstestning med Rorschach viser vanskeligheder med en undvigende og forenklet måde at forarbejde indtryk fra omverdenen på og tilbøjelighed til en forenklet og ufleksibel tankegang. Der ses mistydning af begivenheder samt manglende situationsfornemmelse. Der ses ligeledes nedsat dømmekraft med manglende over- og indblik i sociale samspil med tendens til utilpasset adfærd. Der er tendens til oppositionel adfærd, ringe selvværdsfølelse med narcissistiske træk og sårbarhed overfor kritik og korrektioner…

At være lillebror til en med en psykisk lidelse har virkelig været en kamp igennem hele min barndom.

Jeg har spurgt min mor flere gange: Hvor bliver min kærlighed af?

Marcus Larsen

Det er i den helt almindelige hverdag, at lillebror Marcus Larsen oplever, hvordan hans bror Magnus får særbehandling. Det kan virke som småting. Men Magnus slipper for at tage del i pligter som at rydde af bordet, støvsuge eller vaske op. 

 

Efterhånden slipper han helt uden forældrenes protest, mens de to andre børn bliver tvunget til at give en hånd med. 

 

Irritationen har ulmet længe, og endelig brister selvkontrollen. For det er uretfærdigt. Hvis Marcus havde opført sig på samme måde, afvist at hjælpe og trukket sig tilbage i isolation, havde han fået skældud.

Jeg kunne ikke forstå, hvorfor Magnus ikke skulle hjælpe til med at rydde af og vaske op. Jeg har siddet ved spisebordet og flippet fuldstændig ud på ham, fordi jeg ikke syntes det var fair, at jeg som tre-et-halvt år yngre skulle tage mere ansvar og klare flere pligter i huset, end han skulle.

Marcus Larsen

Ofte må deres mor give fortabt i kampene. Hendes egne kræfter er brugt op. Diskussionerne med Magnus, der senere får diagnoserne ADHD og Aspergers, er endeløse. Tit taber hun dem alligevel til sidst.

Hvis hun endelig holder fast i at tage konflikten med Magnus, kan det ende i store skænderier, der går så meget ud over stemningen, at det ikke er til at holde ud at være i huset i to dage.

- Det har krævet mange diskussioner at forklare drengene, hvorfor Magnus altid fik lov til at slippe, for selvfølgelig var det ikke til at forstå. Det var bare den nemmeste løsning på så mange parametre, siger Pia Larsen.

 

Sound on/off

Hvilket hensyn skal veje tungest?

Forældrenes særbehandling af Magnus, gav drengenes mor dårlig samvittighed

Familier under pres

Det er svært for søskende at forstå, hvorfor der skal gøres forskel

Nina Tejs Jørring

Bag de seneste års stigende antal psykiske diagnoser gemmer sig et stort mørketal. Det anslås, at der alene i TV 2 Lorrys sendeområde er 45.000 voksne søskende til psykisk lidende. Det tilsvarende tal for børn og unge kendes ikke.

Overlæge i børne- og ungdomspsykiatri Nina Tejs Jørring arbejder med familieterapi i Region Hovedstadens Psykiatri. I terapien får søskende mulighed for at være i enerum, så de kan stille spørgsmål til alt det, de slås med. Det er psykiaterens oplevelse, at mange af børnene har de samme tunge tanker.

- Børnene bærer ofte på tanker som: holder mor og far ikke ligeså meget af mig? Er det min egen skyld? Burde jeg være bedre, blive mere pligtopfyldende? De kan også være jaloux og i virkeligheden gå med en dårlig samvittighed over, at de føler, at de hader deres søskende, fortæller Nina Tejs Jørring.

Når et barn med psykisk diagnose stjæler forældrenes opmærksomhed, går det udover de andre børns retfærdighedsfølelse. Retfærdighedsfølelsen er i forvejen på spil i ”almindelige” familier. Et eksempel kunne være, at hvis én får en is til det dessert, så skal alle have.

En psykisk lidelse i familien bliver en ekstra belastning, som kan forstærke følelsen af uretfærdighed og jalousi. Det belaster familien anderledes, end hvis der er en fysisk lidelse. Nina Tejs Jørring mener, at hvis du har en bror, der er blind, er det nemmere at forstå, hvis den blinde skal have mere hjælp.

Men når du har psykiske lidelser, er det ekstremt svært at se, også for os voksne, og derfor bliver det meget sværere for de andre søskende at forstå, hvorfor der skal gøres forskel. Det kan give en skævhed i forhold til det, vi kan kalde retfærdighed og nemt blive noget, der puster til skænderier og konflikter

Nina Tejs Jørring

 

Hvis jeg ikke havde haft Mathias, ville det have set meget værre ud.

Så ville jeg ikke have haft én at støtte mig op af. Mine forældre har jo hjulpet Magnus meget mere end de har hjulpet os

Marcus Larsen

Et naturligt samlingspunkt for familien var det lange spisebord i køkken-alrummet. Mange skænderier startede her, fordi pligterne blev skævt fordelt. Men det var også her, at der sad fire familiemedlemmer tilbage, når Magnus igen havde isoleret sig. For den ældste bror Mathias er det her, at problemerne med Magnus har fyldt meget. Det var her, at forældrene prøvede at forklare drengene, hvad der foregik.

 

De prøvede at være ærlige omkring det. Det er ikke fordi Magnus ikke kan lide jer, men fordi at han fejler det her. Da han kom på specialskole, sagde de også, at det var ikke fordi, at han skulle have det bedre, men fordi han havde brug for det

Mathias Larsen

Op igennem barndommen er det svært for brødrene at finde på ting, de kan lave sammen med Magnus. Han vil aldrig det samme som dem. Storebror Mathias og lillebror Marcus vil tit det samme, og de udvikler med tiden et meget tæt bånd. Så tæt at de, trods aldersforskellen, bliver kaldt tvillingerne. 

Det får midterbarnet Magnus til at føle sig udenfor, også mere end han gør i forvejen. Godt nok er de tre brødre, men der er tvillingerne, og så er der ham. Mathias er den ældste, og han ved godt, at det placerer et andet ansvar hos ham. Mange gange er det op til Mathias at inkludere Magnus igen.

- Jeg mindede mig selv om, at når jeg lavede så mange ting med Marcus, blev jeg også nødt til at lave ting med Magnus. Jeg måtte huske begge brødre og ikke bare den, jeg havde det bedst med. Der var ting, som jeg vidste, Magnus gerne ville, og som var nederen at gøre alene. Så gjorde vi det sammen, siger Mathias.

Der er mange morgener, hvor brødrene må klare tingene selv. Deres fars arbejde kræver, at han tager tidligt afsted, og deres mor har nattevagter. Det er Mathias, som skiller de mindre brødre ad om morgenen, når de skal i skole, og skænderier bryder ud på værelserne.

Storebrorens evne til at løse konflikter og Magnus' tilbøjelighed til at tryne Marcus gør, at Marcus helt automatisk søger Mathias mere. 

Når Magnus udnytter sin størrelse og magt overfor lillebror, må Mathias som den ældste træde til. Magnus kan finde på at stjæle energidrikke og slik fra Marcus. Han smider Marcus væk fra computeren eller tager fjernbetjeningen fra ham, på trods af det først-til-mølle princip, som de har aftalt.

Selvom Magnus er den mellemste, er han er fysisk større end sin storebror. Men han bruger ikke sin fysik overfor Mathias. Han har respekt for sin storebror og den respekt kan Mathias udnytte. Han bruger den til Marcus' fordel, for Magnus reagerer ikke, når lillebroren siger fra - han var jo en lille lort.

Jeg har ikke kun taget Marcus' parti. Jeg har også sagt til Marcus, når jeg syntes at han skulle lade Magnus være i fred. Når han ikke skulle hidse sig op over de ting, Magnus gjorde, fordi det alligevel ikke hjalp. Jeg forsøgte at guide ham til, hvordan han kunne gribe Magnus an.

Mathias Larsen

Marcus bruger Mathias, når han er frustreret over Magnus' opførsel. Og han besøger sine bedsteforældre, som bor syv kilometer væk. Det er sjældent, at han går til sine forældre med sin vrede.

- Jeg ville ikke bruge mine forældre på samme måde. Mine forældre ville ikke forstå mig på samme måde. De er jo ikke søskende til Magnus, de er forældre. Der er stor forskel på at være søskende, som oplever det her dagligt, og så at se på det udefra som forælder, siger Marcus Larsen.

Sound on/off

Som storebror blev Mathias Larsen bedt om at gøre mere for sin bror og han bliver pålagt at tage ham med over til sine venner.

Han sidder derhjemme helt alene.

Det er gået udover vores forhold til Magnus, at vi har følt han var vores forældres yndlingsbarn

Marcus Larsen

Da Magnus bliver smidt ud af sin folkeskole i Køge, tager drengenes mor orlov for at tage sig af ham. Men Marcus har det svært med det. Han tror ikke på, at hun ville have gjort det samme for ham. Han får jo altid at vide, at han nok skal klare sig.

Da Magnus går i ottende klasse på en specialskole i Slimminge, foreslår skolen at han skal prøve et år på efterskole. Det går nemlig godt med Magnus, og det kan være godt for hans udvikling. På det tidspunkt er storebror Mathias også på springbrættet til at starte sin 10. klasse på efterskole.

De to ældste brødre tager afsted på hver sin efterskole, og det efterlader Marcus alene med sine forældre.

Det er mærkeligt. Nu er hans brødre væk, dem han plejer at lege med og tale med. Der går flere uger imellem, at brødrene kommer hjem på besøg, så det føles lidt som at være enebarn.

Noget der også er mærkeligt er, at al opmærksomheden nu pludselig er fokuseret på ham.

Han får lov til at bestemme aftensmaden og hans far handler troligt ind. Han bliver taget med på ture, og han sniger sig ind på Magnus’ værelse for at spille Playstation.

 

- Jeg var rigtig glad i den tid. Det var jo luksus, at jeg fik al opmærksomheden og at det ikke var de andre, der skulle lægges vægt på. Nu var det alt sammen på mig, siger Marcus Larsen.

Men det varer ikke ved. Efter et halvt år bliver Magnus smidt ud af sin efterskole, og da han kommer hjem vender hverdagen tilbage til sit gamle jeg. Nu bruger forældrene deres tid og kræfter på at håndtere situationen, og de kæmper for at finde en ny efterskole til broren.

Ikke alene viger Marcus pladsen for sin storebror igen, men han bliver også påvirket af sine forældres humør. De er tydeligvis frustrerede og stressede. Bekymrede og bange. Alt det, man som barn ikke vil have at ens forældre er.

Det er ikke første gang, at lillebror Marcus ser sine forældre reagere kraftigt på Magnus’ problemer. Sådan var det også, da Magnus blev smidt ud af folkeskolen og drengenes mor måtte tage orlov fra sit arbejde. 

I de tilfælde ser Marcus, at hans forældre er hårdt pressede af de problemer, Magnus ender i. Han ser også nogle forældre, der reagerer anderledes, end de ville have gjort, hvis det samme var sket for ham eller storebror Mathias

Ifølge Nina Tejs Jørring er det nøjagtigt situationer som de her, der kan resultere i, at børn får en forkert opfattelse af, hvor meget forældrene værdsætter og elsker hvert enkelt barn. Børnene tror simpelthen, at fordi forældrene har brugt mere opmærksomhed på det barn, der har en psykisk lidelse, at så elsker de det barn mere.

Den følelse blussede også op hos Marcus.

Jeg har flere gange spurgt mine forældre: Hvorfor er det hele tiden ham, der skal være yndlingsbarn. Bare fordi han er speciel, gør det jo ikke os andre mindre værd som brødre.

Marcus Larsen

 

Sound on/off

Formand, Landsforeningen Autisme

Heidi Thamestrup

Der er en risiko for, at de oversete søskende kommer til at hade deres familie

Sound on/off

I drengenes sene teenage år, hjælper Køge Kommune familien med en støtteperson.

Det bliver et vendepunkt i drengenes forhold til deres bror, da en støttekontaktpersonen hjælper med at oversætte Magnus' adfærd

I dag ved jeg, hvad han kan kapere oppe i hovedet, og hvordan det stopper ham fra at være med til at hjælpe.

Mathias Larsen

De har forsøgt alt hvad de kunne

 

Marcus og Mathias ved godt i dag, at deres forældre faktisk har gjort alt, hvad der står i deres magt, for at ingen blev glemt.

Deres far har brugt en metafor overfor dem, som har hjulpet dem til at forstå, hvorfor det kan være svært som forældre.

Forældrene har en lommelygte. Én. Den lyser med opmærksomhed og kærlighed, men lysstrålen er så snæver, at den kun kan lyse på ét barn af gangen. Og ja, den har lyst mere på Magnus, men Marcus og Mathias blev ikke glemt i mørket.

Marcus fortæller, hvordan han som yngre begynder at lave mad til familien. Hver onsdag, når forældrene tager til badminton med Magnus, forbereder lillebror Marcus aftensmaden.

Det bliver rost, og det bliver værdsat.

Brødrenes far forsøger også hele tiden at give, så drengene får lige meget. Det kan f.eks. være små gaver. der viser, at han husker deres interesser. Dåse-energidrikke til Marcus' samling, tøj til Mathias og bøger til Magnus.

Mathias fortæller, at forældrene har været gode til at køre ham til København, så han kan besøge sine gamle venner der. De venner, han som 12 årig efterlod sig, da familien flyttede 50 km sydvest på.

- Der har de virkelig vist, at det ikke bare handlede om Magnus, men at de også gerne ville hjælpe mig på vej, siger han.

Det gjorde min far ked af det, hvis vi følte os snydt. De har altid tænkt på os, når vi mindst forventede det. Følelsen af at Magnus var yndlingsbarn, var helt bestemt en ufrivillig og irrationel følelse, der bare opstod på grund af den måde, der blevet taget hånd om ham på.

Marcus Larsen

I dag er Mathias 23 år gammel, Magnus er 21 og Marcus fylder snart 18 år. De er blevet meget bedre til at forstå, hvilke hensyn deres bror kræver, og hvad det gør ved ham, hvis de ikke tager særlige hensyn. 

Fundamentet for forståelsen for Magnus' adfærd og diagnoser bliver for alvor lagt, da drengene som store får bevilliget en støttekontaktperson af Køge Kommune. Kontaktpersonen besøger familien over tre måneder, og det er en kæmpe hjælp. Et vendepunkt for forholdet mellem brødrene.

Det er noget, de allesammen kan huske. Kontaktpersonen formår nemlig at få Magnus til at blive i stuen, selvom temperaturen i brødreflokken er på kogepunktet.

De bliver sat ned. Sammen. Og de ord, der var blevet sagt og de ting, der var blevet gjort, blev oversat. Det er ikke fordi, at jeg hader dig, Magnus, men du opfører dig altså som et røvhul.

- Den slags hjælper, fordi det kan adskille person og diagnose, siger Nina Tejs Jørring - det handler om at give dem et sprog, så de kan tale om de her ting. Så bliver det nemmere at være derhjemme.

Den dag i dag prøver drengene at redde deres sammenhold. Igennem hele opvæksten har den været sat hårdt på prøve, og brødrene frygter, at de mister kontakten til Magnus som voksne. Risikoen eksisterer, fordi de stadig kan have svært ved at få ham til at involvere sig. Men de stopper ikke med at prøve. 

Vi er blevet tættere nu, men vi har i lang tid været skubbet fra hinanden. Min far har sagt, at vi vil fortryde det senere, hvis vi bare bliver ved med at være uvenner, så vi prøver hele tiden.

Mathias Larsen

                       

                         

Se hvordan brødrene har det i dag - KLIK HER