Klar til regn? Risiko for skybrud i hele hovedstadsområdet

Dagen er startet lunt med høje temperaturer, men det kan ændre sig drastisk i aften med varsel om skybrud.

August måned kan begynde med et tordenbrag, når et område med kraftige byger bevæger sig op over landet fra sydvest. For selv om der er lunt og fine temperaturer lige nu, så lurer et ordentligt uvejr i aften.

Det er nemlig en særdeles potent luftmasse, som gør, at TV 2 Vejret har udsendt varsel for skybrud, der kan ramme i hele hovedstadsområdet mellem klokken 17 og midnat.

Spm man kan se på kortet, er der i det orange felt udsendt varsel om lokale skybrud mellem klokken 17 og 22.
Spm man kan se på kortet, er der i det orange felt udsendt varsel om lokale skybrud mellem klokken 17 og 22.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

- Der er 25 procents risiko for at hovedstadsområdet rammes af skybrud. Der kommer helt sikkert byger og måske også torden, men som det ser ud nu ligner det at bygerne er hurtigløbere, som ikke når at yde de 15 mm nedbør på en halv time, som det kræves for at være et skybrud, forklarer Thomas Mørk, meteorolog hos TV Vejret.

I forbindelse med skybrud kan der opstå oversvømmelser i viadukter og kældre, og veje kan blive oversvømmet i kortere perioder, så det gælder også om at sikre sig bedst muligt, såfremt det skulle ende med meget kraftigt regnvejr.

Det er kun få dage, at Danmark blev ramt af kraftigt skybrud flere steder med oversvømmelser til følge. Søndag eftermiddag gik det især hårdt ud over Allerød, som alene tegnede sig for 36 ud af de knap 100 opkald, som Falck modtog fra borgere i hovedstadsområdet.

Temperaturerne vil flere steder nå op på 24 graders varme i de østlige dele af Danmark, og den høje temperatur kan give endnu et 'skub' til bygerne, så de rent faktisk kan blive kraftigere på grund af solen.

De kraftige byger opstår i forbindelse med en frontzone, som bevæger sig på langs af sig selv mod nordøst, skriver TV 2 Vejret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik