Når overborgmester Frank Jensen med opbakning fra Dansk Folkeparti på Christiansborg varsler planer og et ønske om at rydde klyngebådene kaldet Fredens Havn ved Christiania, er de med til at drive klapjagt på hjemløse.
Det mener Enhedslisten på Københavns Rådhus, der i stedet gerne ser, at bådkolonien består.
- Det, som Frank Jensen og Dansk Folkeparti har gang i, er, at gøre København til en V.I.P.-klub. Der er færre og færre steder i byen, hvor der er plads til hjemløse og skæve eksistenser. Det her lugter af en klapjagt på hjemløse, siger Ulrik Kohl fra Enhedslisten, der er medlem af teknik- og miljøudvalget og partiets talsperson på sagen.
Ulrik Kohl bor selv i området ved Fredens Havn. Han kan ikke genkende det billede, andre naboer tegner af stedet som urent.
- Jeg oplever tit en vilje hos beboerne i Fredens Havn til at samle skrald op, som i øvrigt ofte kommer drivende dertil andre steder fra. Jeg har flere gange set, at vrag er blevet hevet op med håndkraft, siger Ulrik Kohl.
Han anerkender dog, at Erdkehlgraven har et affaldsproblem. Men det er et problem, som kommunen bør tage ansvaret for.
- Der trænger gevaldigt til at blive ryddet op i de vrag, der ligger der, mens der selvfølgelig også skal gøres noget ved affaldsproblemet. Men de mennesker, der bor der, de er ikke menneskeligt affald, der ska ryddes. Tværtimod er de borgere med rettigheder, selvom de måske ikke har råd til at købe sig en villa, siger Ulrik Kohl.
Københavns Kommunes hjemløseenhed vurderer, at der opholder sig omkring 40 personer mere eller mindre permanent i bådsamlingen.
Overborgmester Frank Jensen fra Socialdemokratiet har tidligere udtalt, at en by som København skal være i stand til at huse eksistenser som dem i Fredens Havn.
- Dem skal vi selvfølgelig hjælpe. Det er ikke det. København skal kunne rumme de mennesker, men vi vil bare ikke have, at det ender som et slumområde i Erdkehlgraven, siger Frank Jensen.
FREDENS HAVN - EN ÅRELANG DISKUSSION
Samlingen af både kaldet Fredens Havn ligger i Erdkehlgraven mellem Refshalevej og Christiansholm vest for Christiania i København. Her har både siden 2006 ligget som en flydende koloni i klynger omkring flydende konstruktioner.
Lovlig er kolonien ikke, og allerede i 2011 forsøgte Københavns Kommune at fjerne bådene. Da foreningen bag bådlejren klagede over beslutningen, røg sagen videre til Kystdirektoratet, der i 2013 stadfæstede, at kolonien skulle ryddes. I 2015 blev Fredens Havn erklæret ulovlig.
Til trods for status af ulovlig koloni fik 61 af beboere senere tildelt folkeregisteradresse på bådene og tømmerflåderne.
I 2017 frafaldt politiet sigtelsen mod Fredens Havn med meddelelsen om, at de sigtede næppe kunne findes skyldige.
Spoler vi frem til 2018 ligger bofællesskabet af både fortsat for svaj ud for Frederiks Bastion ved Christiania nær restauranten Noma.
Det skyldes blandt andet, at opgaven med at få bådene fjernet synes at være strandet et sted mellem flere styrelser og forvaltninger.
Hverken Københavns Kommune, Kystdirektoratet, Kulturministeriet, Transportministeriet eller Miljøministeriet har ønsket at tage ansvar for at få samlingen af både fjernet.
Denne sommer blussede debatten om bådene op på ny. Men her mente Kystdirektoratets områdechef for kystzoneforvaltning, Hans Erik Cutoi-Toft, ikke at tiden endnu er moden til at gribe ind.
I oktober kaldte gruppeformand og formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup, justitsminster Søren Pape Poulsen fra De Konservative samt miljø- og fødevareminister Jakob-Ellemann-Jensen i åbent samråd torsdag den 8. november, hvor mulighederne for at rydde kolonien diskuteres.
