Klagenævn stopper aftenarbejde på Københavns metro

Natur- og Miljøklagenævnet har nu taget stilling til de støjniveauer, som metronaboer er udsat for.

Natur- og Miljøklagenævnet har onsdag underkendt Københavns Kommunes tilladelse til, at Metroselskabet kan arbejde om aftenen på byggepladserne ved Marmorkirken og Københavns Hovedbanegård, skriver Politiken.

Samtidig har nævnet tilkendt såkaldt opsættende virkning, så aftenbyggeriet skal stoppe allerede onsdag klokken 18.00.

"For så vidt angår aftentimerne (kl. 18-22) finder et enigt nævn efter en samlet vurdering, at der ikke kan accepteres en støjbelastning på 80 decibel (dB).

Nævnet har herved lagt afgørende vægt på, at de omkringboende ved en støjbelastning på 80 dB i aftentimerne udsættes for sundhedsmæssigt skadelig støjforurening, som påvirker deres mulighed for hvile og restitution i betydeligt omfang", lyder det i udkast til afgørelse i sagen ved Marmorkirken.

Afgørelsen skal i høring, før den endelig vedtages.

Talskvinden for Beboerforeningerne omkring Marmorkirken, Maya Glem siger, at beboerne har fået medhold.

- De seneste udkast til afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, landets højeste myndighed på området, understreger, at den danske lovgivning ikke kan rumme, hvad Metroselskabet og kommunen med al magt har forsøgt at mase igennem.

- Nu lovgiver et politisk flertal på Christiansborg sig så blot ud af problemerne for at redde Metroselskabets kaotiske, usædvanligt ringe planlagte projekt, en panikoperation der kommer til at stå som en skamplet i dansk lovgivningshistorie, siger Maya Glem i en pressemeddelelse.

Hun hæfterne sig ved, at beboerne hidtil har vundet samtlige slag mod støjplagen fra metrobyggeriet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik