KL ønsker bedre vilkår for frit valg.

Kommunerne og erhvervslivet lægger pres på regeringen for at få mere frit valg og konkurrence på markedet for ældrepleje.Regeringens plan for, hvordan der skabes frit valg i ældreplejen ude i kommunerne har spillet fallit.

Sådan lyder
kritikken fra DI og Kommunernes Landsforening, som nu puljer
kræfterne for at få fri konkurrence og flere private
leverandører ind på markedet for ældrepleje og madservice.

I dag har de fleste private leverandører helt trukket sig ud af
ældreplejen og Gribskov er den eneste kommune, hvor der er en
reel priskonkurrence om at levere rengøring til de ældre. Det
skriver Berlingske Tidende.

»Regeringen er startet helt omvendt
på det her i 2003. Man har taget udgangspunkt i valgfriheden og
ikke interesseret sig for at skabe konkurrence på markedet. Men
det frie valg kræver jo, at der er noget at vælge imellem, og
det er der stort set ikke indenfor ældrepleje i dag,« siger
Henrik Friis, chef for Offentlig-Privat i DI, Organisation for
erhvervslivet.

Det er lykkedes de private virksomheder at erobre
25 procent af markedet for rengøring til de ældre, men mindre
end to procent af det langt større marked for ældrepleje er i
dag på private hænder. Og det er Kommunernes Landsforening også
utilfreds med. »Vi er mægtigt interesseret i, at der er et
privat marked for velfærdsydelser.

Især når vi kigger på den
fremtidige arbejdskraftsituation i det offentlige,« siger Erik
Fabrin (V), formand for KL og borgmester i Rudersdal kommune KL
og DI vil derfor henvende sig til den nye indenrigs- og
socialminister for at få lavet den såkaldte udbudsmodel om.

I dag tør 97 ud af 98 af landets kommuner ikke benytte den, fordi
kommunen selv risikerer at ryge helt ud af markedet for
ældrepleje, hvis deres eget bud er mere end 10 procent dyrere
end det billigste tilbud. KL og DI vil have 10 procents-reglen
fjernet, så den kommunale leverandør ikke er omfattet af
udbuddet, men kan fortsætte side om side med den billigste
private leverandør.

»Semikonkurrence« »Det er selvfølgelig en
form for semikonkurrence, når kommunen ikke er med i udbuddet.
Men vi kan faktisk godt se kommunernes problem, for de har
forsyningspligten med, at hr. og fru Jensen kommer op om
morgenen, får bad, mad osv. Hvis en privat leverandør drejer
nøglen om, så er der ikke nødvendigvis en anden privat
leverandør til at tage over.

Det er klart, at kommunerne ikke
tør overlade det hele til andre, men er nødt til at være med,«
siger Henrik Friis fra DI. På Christiansborg er
Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen
positiv over for, at der skal være mere frit valg og flere
private leverandører på banen ude i kommunerne.

»På mange kommunale områder vil det være godt med en nyttig kappestrid om, hvem der kan udføre opgaverne bedst og billigst muligt. Men det er ofte en meget dårlig ide helt at afskaffe de offentlige aktører på en given service, da erfaringerne viser, at det er forbundet med en række vanskeligheder, at etablere en egentlig konkurrencesituation på velfærdsmarkedet. Derfor lyder den ændring af udbudsmodellen, som KL og DI foreslår rigtig
fornuftig ,« siger Henrik Sass Larsen.

Han mener, at regeringen
er styret mere af ideologi end af at varetage hensynet til
borgerne, hvis ikke de snart ændrer reglerne, så de bliver mere
pragmastiske.

En kritik, som Inderigs- og Socialminister Karen
Ellemann (V) ikke ønsker at forholde sig til »Jeg vil gerne se
meget positivt på alle forslag fra kommunerne, som kan føre til
regelforenkling og endnu bedre udvikling af fritvalgsområdet.
Det vil vi se nærmere på sammen med kommunerne i den kommende
tid,« udtaler Karen Ellemann.