KL: Lærere skal også kunne lære fra sig.

De danske folkeskolelærere er ikke gode nok til at undervise og lære fra sig. Det mener Kommunernes Landsforening (KL), som i dag lancerer sin nye strategi for lærerjobbet.

KL mener, at
fokus i for høj grad har været på fagligheden, og man har
nedprioriteret lærernes pædagogiske og personlige evner ude på
skolerne og i uddannelsen af kommende lærere, skriver Berlingske
Tidende onsdag.

»Forskningen viser, at lærerens evne til at
formidle og lede undervisningen er afgørende for, om ungerne
lærer noget. Både lærere og lærerstuderende har behov for en
omfattende træning i at anvende personlige og pædagogiske
værktøjer til at lede undervisningen.

Det har der hidtil været
for lidt af,« siger borgmester Erik Nielsen (S), der er formand
for KLs arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg. Læreren skal være
ekspert i undervisning og læring - ikke en faglig autoritet på
linje med kandidater fra universiteterne, påpeges det i
strategien, der netop er blevet vedtaget af KLs bestyrelse. Ved
den seneste revision af læreruddannelsen i 2007 blev fagene
ellers styrket på flere fronter.

De studerende skal eksempelvis
mindst have gymnasialt B-niveau i deres linjefag, og der er mere
fordybelse i linjefagene. Erik Nielsen vil ikke ændre på den
styrkelse af fagligheden, der allerede er gennemført i
læreruddannelsen: »Lærerne skal bestemt kunne noget.

Eleverne
kan godt gennemskue, hvis det faglige ikke er på plads, men
lærerne behøver ikke en højere matematisk uddannelse for at
undervise i matematik. Til gengæld skal de trænes i at danne
relationer med eleverne,« siger Erik Nielsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik