En 83-årige kvinde blev mandag eftermiddag efterlyst med navn og billede af Københavns Politi.
Kvinden, der lider af Alzheimers, var blevet meldt savnet i København Ø.
Politiet beskrev hende som værende 170 centimeter høj, almindelig af bygning, gråt, halvlangt hår og iført hvide kondisko.
Her til aften er der så godt nyt i sagen.
Københavns Politi skriver på Twitter, at Kirsten, som kvinden hedder, er tilbage i god behold.
- Mange tak for hjælpen. Pas godt på jer selv og hinanden, lyder det fra politiet.
TV 2 Lorry har slettet efterlysningsfotoet af Kirsten fra denne artikel, da hun ikke længere er savnet.