Kirkeplads er toilet for romaer: Nu er personalet vaccineret

På lægelig anbefaling har menigshedsrådet givet alle kirkens ansatte en vaccine mod smitsom leverbetændelse.

Efter en rolig vintersæson er romaerne ved at vende tilbage i gadebilledet.

Det mærker man i Trinitatis Kirke ved Rundetårn midt i København. Her begynder hver dag med at rydde op på pladsen foran kirken, hvor romaerne sover og besørger om natten. Det har nu fået menighedsrådet til at tage et usædvanligt skridt.

- Menneskelig afføring er enormt smitsomt, hvis folk er syge. Så vi har fået menighedsrådet med på, at de betaler en hepatitisvaccine til dem, der ikke har den for at sikre, at folk ikke får sygdomme, siger ledende kirkeværge Kresten Dahl til TV 2 Lorry.

Andre er fortrængt fra pladsen

Udover at bruge diverse hjørner og afløb på området som toilet, medbringer de rumænske statsborgere også en masse ting – alt fra sofaer, madrasser, pap og ikke mindst flasker, som personalet også må fjerne hver morgen, fortæller Kresten Dahl.

quote Det er bare ikke lige så sjovt, hvis der sidder en romalejr med vogne og råber og skriger og skændes og smider ting efter hinanden. Det giver en stemning, der ikke ligefrem er hyggelig

Kresten Dahl, ledende kirkeværge, Trinitatis Kirke

Han ærgrer sig over, at romaerne har drevet de tidligere brugere af pladsen ved Købmagergade og Landemærket væk. Førhen brugte børnehaver stedet til at spise deres madpakker, mens Studenterhusets gæster hang ud på pladsen om aftenen. Lige sådan, som kirken håbede pladsen ville blive brugt.

- Det er bare ikke lige så sjovt, hvis der sidder en romalejr med vogne og råber og skriger og skændes og smider ting efter hinanden. Det giver en stemning, der ikke ligefrem er hyggelig, konstaterer Kresten Dahl.

quote Vi har aldrig modtaget så mange anmeldelser på en måned, som vi gjorde i april

Kjeld Farcinsen, leder af Københavns Politis afdeling for udlændingekontrol

Rekordmange anmeldelser

Hos Københavns Politi oplever man også, at romasæsonen er godt i gang.

- Vi har aldrig modtaget så mange anmeldelser på en måned, som vi gjorde i april. Generelt har vi over de sidste tre år set en stigning, siger Kjeld Farcinsen, der er leder af Københavns Politis afdeling for udlændingekontrol, til TV 2 Lorry.

Alene i april modtog politiet 60 anmeldelser. Til sammenligning var der hele sidste år 329 anmeldelser.

Kan ikke udvises

2017 kan meget vel blive værre end 2016, lyder det fra Kjeld Farcinsen.

- Det er vores fornemmelse at det bliver værre i år end det har været de tidligere år. Det bygger vi på alle de anmeldelser, vi allerede har fået, selv om det stadig er meget tidligt på sæsonen, siger han.

Politiet fik med den opstramning af ordensbekendtgørelsen, der trådte i kraft 1. april mulighed for at give bøder på 1.000 kroner til personer, der overnatter i lejre. Men man kan ikke sådan uden videre udvise rumænerne, fordi de er EU-statsborgere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik