Kirkemodstandere går efter større mål

Selvom der rent teknisk og juridisk ikke er meget at komme efter, og kirkebyggeriet efter al sandsynlighed bliver til noget, har aviser og lokale borgerfora på internettet gennem det seneste stykke tid været hjemsted for en heftig debat om, hvorvidt menighedsrådet skal have lov til at bygge en kirke i den relativt nye bydel.
Men det er ikke den kommende kirkes udseende, højde eller drøjde, som debatteres. Kritikerne er blandt andet imod, at man vil bygge en religiøs institution klos op ad en folkeskole, ligesom flere også fremhæver ønsket om, at bydelen skal være en "værdineutral ramme", hvor der er "frihed og lighed for alle," som det hedder i et af de mange debatindlæg.
En af kritikerne er Sune Kobberø, der har boet i Trekroner i seks år. For ham er den konkrete sag principiel. Han betragter ikke sig selv som ateist og har ikke noget imod, at der bygges nye kirker i Danmark, men et kirkebyggeri som dette kalder på en større debat, mener han.
"At man vil opføre en skole og en kirke ved siden af hinanden signalerer, at man stadig betragter de to institutioner som grundpillerne i et landsbysamfund. Vi har skrevet under på Menneskerettighedskonventionen og deri står, at man ikke må forskelsbehandle på grund af religion, men vi stiller tilsyneladende ikke spørgsmål til folkekirkens majoritetsbeskyttelse," siger Sune Kobberø.
Sognepræst Marianne Juul Maagaard fra Himmelev følger og deltager selv i den verserende debat. Hun er glad for, at kirkebyggeriet skaber debat, men hun er overrasket over, at kritikken er så grundlæggende.
"Det er for og imod religion. Det er en meget stor og national debat, som bliver taget op lokalt. Sådan var det ikke tidligere, og det siger mig, at ateismen er blevet en langt mere offensiv sag," siger hun.