Kirkeministeriet tøver i gravsag.

En afgørelse i sagen om flytning af et gravsted i forbindelse med metrobyggeriet på Assistens Kirkegård i København lader vente på sig.

Det skriver Kristeligt Dagblad.Trods tre ugers
venten må Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, stadig spejde
forgæves efter et svar fra Kirkeministeriet om, hvorvidt han kan
sige ja eller nej til, at kisten og liget må flyttes, sådan som
den afdødes efterladte ønsker.

Og dermed om metrobyggeriet skal
udskydes indtil 2018, hvor gravens fredningstid udløber, eller
gå i gang som planlagt til næste år.Ifølge kontorchef i
Kirkeministeriet Paolo Perrotti vil der komme en "afgørelse
snarest".

Men han kan ikke sige, hvornår biskoppen får et svar.
Han vil heller ikke oplyse, hvorfor ministeriets svar trækker
ud, eller hvorvidt ministeriet hælder til et ja eller nej i
sagen. Kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk er ikke overrasket over
ventetiden.

Og han vurderer, at sagen meget vel kan ende med at
trække i langdrag. Loven tager nemlig ikke højde for, at
pårørende til en afdød ønsker at få flyttet de jordiske rester
af hensyn til en metro. - Spørgsmålet er, hvem der egentlig har
kompetencen til overhovedet at træffe en afgørelse i sagen.

Jeg tror ikke, der er nogen som helst eksperter, der kan give
biskoppen et ordentligt svar, siger Jørgen Stenbæk. Han mener,
at Folketinget må gribe ind i sagen. - Folketinget må komme med
en tilkendegivelse af, hvad man egentlig kan tillade sig i den
her slags sager. Argumentet for at bryde fredningstiden på
graven har været hensynet til almenvellet.

Men i så fald mangler
der en afklaring af, hvad almenvellet er, og i hvilke sager vi
skal acceptere argumentet om hensynet til almenvellet, og
hvornår det ikke skal accepteres, siger han. Erik Norman
Svendsens kollega i Viborg Stift, biskop Karsten Nissen, havde
selv forrige år en lignende strid om genbegravelser i sit stift.

Han er bekymret for respekten for gravfreden andre steder i
landet, hvis sagen skulle ende med, at Kirkeministeriet åbner
for, at fredningstiden kan blive brudt. - Juridisk set er det
her slet ikke et spørgsmål, som loven tager hensyn til.

Og når lovgivningen ikke siger det, tror jeg, det er fordi, lovgiverne dengang ikke havde fantasi til at forestille sig, at nogen overhovedet kunne finde på at gennembryde en eksisterende
kirkegård med et metrobyggeri, siger han.