Kim Wall hyldet af skånske journalister

Den svenske journalist, der omkom på Peter Madsens ubåd, er blevet mindet med en pris af sine kolleger

Hun blev kun 30 år - men alligevel formåede hun at efterlade sig journalistiske spor, og det blev hun hyldet for af den skånske journalistklub, Publicistklubben Södra, da den holdt sin årlige generalforsamling i går.

Hvert år uddeler klubben et stipendium på 10.000 kroner - og pengene i år går altså til afdøde Kim Wall. Hendes forældre mødte op for at modtage prisen. Det skriver den svenske avis Kvällsposten.

-Vi er taknemmelige for, at Publicistklubben Södra vil ære Kims minde og dermed også støtte Kim Wall Memorial Fund. Fonden kommer til at give stipendier til unge kvindelige journalister, som arbejder i hendes ånd, lød det fra de rørte forældre, da de modtog prisen fra Kim Walls svenske kolleger.

I motivationen for, at Kim Wall skulle have årets pris fremgår det, at den går til Kim Wall på grund af hendes nysgerrige selvstændighed og mod. "Hun var en skånsk journalist i verdensklasse med et enestående talent for at finde fortællinger og menneskeskæbner, som afspejler vores globaliserede tid", hed det.

Kim Wall mistede livet, da hun i august sidste år stævnede ud på sejlads sammen med ubådskaptajn Peter Madsen. Hun vendte aldrig tlbage, og ubåden sank. I disse dage foregår retssagen, der har global opmærksomhed, mod Peter Madsen, der er tiltalt for at have dræbt den unge kvindelige journalist. Dommen i sagen ventes senere denne måned.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik