Kendt Nørrebro-café lukker i dag: "Det er med sorg i hjertet"

I dag bliver det københavnske natteliv et legendarisk spot fattigere. Café Louise lukker og slukker efter det, som ejeren kalder en forgæves kamp.

Der er grædende emojis og fortivlede kommentarer på Café Louises Facebook-opslag. Én kalder det årets værste nyhed, en anden skriver, at en æra er forbi. 

quote Vi har desværre kæmpet en forgæves kamp om at forsætte med at ha' åben.

Facebook-opslag fra Café Louise

Nyheden er, at Café Louise på Nørrebrogade lukker og slukker - med sorg i hjertet, som de skriver. 

- Vi har desværre kæmpet en forgæves kamp om at forsætte med at ha' åben, selvom der var mange muligheder for denne løsning, Men vi ved alle, at mod dumhed kæmper selv Guderne forgæves.

Sådan skriver Café Louises ejer, Allan Arp-Hansen, i sit opslag. Berlingske har været i kontakt med ham, men han har ikke ønsket at uddybe, hvilken kamp det er, caféen har kæmpet. 

En af kommentarene til opslaget på Facebook, lyder dog: "Hvor skal alle de stakkels voldspsykopater så gå hen?!", formentlig med henvisning til, at der ofte har været ballade på caféen. 

Faktisk har en statistik vist, at i hvert tredje tilfælde, hvor politiet bliver kaldt ud til uroligheder på Nørrebro - så har Café Louise været lokationen. 

Det fik tidligere i år Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti til at udtale, at han ville se nærmere på caféens bevilling. For blot et par uger siden skrev TV 2 Lorry om, at overborgmester Frank Jensen gerne vil have skruet ned for støjen i nattelivet. 

Nu har personalet så kastet håndklædet i ringen. Officielt lukker Café Louise den 1. december, men som det fremgår af opslaget herunder, inviteres alle interesserede til et brag af en afskedsfest i dag, lørdag den 26. november.

Opslaget er blevet delt 229 gange. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik