Kendt kok melder sig ind i kampen om Amager Fælled

Tv-kokken Nikolaj Kirk råber op om byggeriet på Amager Fælled, der snupper ti procent af naturområdet.

- Vi kommer til at miste mange procent af det her gamle, gamle naturområde, hvor alt lever vildt og ikke er ligesom Kongens Have med flotte mure og rosenblade. 

quote Amager Fælled er et stort naturområde med diverse plante- og dyrearter, og vi skal fandme passe på det. Der skal ikke laves mere privat bolig.

Tv-kok, Nikolaj Kirk

Sådan siger tv-kokken Nikolaj Kirk, der blandt andet er kendt for jagtprogrammet "Nak og Æd", i en video, som han har lagt ud på Facebook, der i skrivende stund er blevet delt mere næsten 3000 gange. 

Med videoen tager han del i oprøret mod at inddrage 10 procent af naturområdet Amager Fælled til boliger. Danmarks Naturfredningsforening har  allerede afleveret godt 28.000 underskrifter til Københavns overborgmester mod byggeriet. 

Det ser sort ud med Amager Fælled

Salget af grunden til By og Havn har givet Københavns Kommune 1,5 milliarder kroner, som allerede er blevet brugt til at bygge metro. Derfor er der ikke nogen udsigt til, at grunden kan købes tilbage.

- Vi har brug for andet natur end Kongens Have

I videoen forsøger Nikolaj Kirk at få en kommentar fra de planter og dyr, som den kommende bebyggelse kommer til at gå ud over, men uden held. 

- Naturen taler ikke selv. Det er os der taler for den.  Det er os, der har et ansvar for at bevare den. Og Amager Fælled er et stort naturområde med diverse plante- og dyrearter, og vi skal fandme passe på det. Der skal ikke laves mere privat bolig, siger han i videoen. 

Han inviterer alle sine åndsfæller til at dukke op til demonstration mod amager Fælled Kvarteret den 31. oktober

Se videoen her: 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik