De nye Linje 5C er 18 meter lang, CO2-neutral og drevet på biogas. Og så er den turkis.

Kendt buslinje runder sit første år

Linje 5C er Nordens travleste - i dag er det et år siden, de lange blå busser blev sluppet løs på ruten

Hvad er 18 meter langt, CO2-neutralt - og ret skrigende turkisgrønt? Jep - Danmarks - og Nordens - travleste buslinje - Linje 5C, som kører i fast rutefart mellem Herlev Hospital - ind mod København, gennem Nørrebro, Indre By, Amager, Kastrup og helt ud til lufthavnen. I dag er det et år siden, linjen skiftede navn fra 5A til 5C og de karakteristiske busser blev indført.

Men bussen havde børnesygdomme. Der var lang ventetid og uregelmæssighed. dørene drillede og ville ikke lukke, hvis passagererne stod for tæt på. Men i dag er tilfredsheden hos Movias plandirektør Per Gellert stor:

- Forventningerne til 5C var tårnhøje og vi havde nogle ærgerlige startvanskeligheder, da 5C åbnede. Det må man forvente, når man indfører helt ny teknologi på så travl en buslinje og samtidig beder kunderne om at ændre på den måde, de bruger bussen på. Men vi ved også, hvor vigtig 5C er for, at manges hverdag hænger sammen. Derfor er vi glade for, at 5C er tilbage på sporet, og at kunderne er begyndt at lægge mærke til det, siger han.

Læs også Vrede passagerer: "Det nye 5C fungerer absolut og slet ikke"

Borgmestrene i Tårnby og Herlev tislutter sig jublen, og Allan S. Andersen fra Tårnby (Soc.Dem) mener også, at 5C har kørt udfordringerne agterud.

 - I en kommune som vores, hvor den skinnebårne trafik ikke er tilgængelig alle steder, spiller busserne en afgørende rolle for mange borgere i hverdagen, siger han.

Linje 5C i tal

-Rejsetiden er kortere. Passagerer bruger 5-7 procent mindre tid ombord på 5C, end de gjorde på forgængeren 5A.
-Flere præcise busser. Antallet af busser, der ankommer til tiden er steget 5-8 procent i forhold til 5A.
-Færre busser kører klumpkørsel - intervallerne mellem hver afgang overholdes altså bedre.
-Der er kørt tre millioner kilometer på ruten - svarende til 70 ture rundt om jorden.
-Ruten har knap 20 millioner passagerer om året.

Kilde: Movia.
 

Linje 5C kører på biogas, der er CO2-neutralt, og så er det den første såkaldt BRT-buslinje, der er i drift i Danmark. BRT står for Bus Rapid Transit, og begrebet indebærer, at der er skabt helt særlige forhold for linjen - blandt andet at en del af strækningen køres i særlige busbaner.

Kom med en tur i 5C, hvor meningerne om bussen er meget forskellige:

02:47

Portræt af den blå linje C.

Luk video

Læs også Busserne klumper sig sammen: Fem på stribe