00:25

1 af 2

Kender du denne pose?

Københavns Vestegns Politi offentliggør nu billeder af den pose, som en nyfødt pige blev fundet i, i Grantofteparken i Ballerup den 15. august. .

Den lille pige var i live og var blevet efterladt i posen mellem to affaldscontainere.

- Vi har haft posen til tekniske undersøgelser, men det har desværre ikke ført os tættere på en opklaring af, hvem pigens mor er. Derfor håber vi, at vi kan komme det nærmere ved at offentliggøre billeder af posen, siger Carsten Jansson, vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi til Station 2.

Posen, som pigen blev fundet i, er fra tøjkæden Quint, der sælger modetøj til mænd. Den er sort med røde håndtag og har et billede af et abehoved på siden, da det er tøjmærkets logo.