Keld og Hilda Heick sælger boligen i Skodsborg Foto: Home Holte

Keld og Hilda sælger Strandvejsboligen

Hele Danmarks musikpar Keld og Hilda Heick har solgt deres strandvejslejlighed i den københavnske forstad Skodsborg.

Blot en måned nåede Keld og Hilda Heick at have deres lejlighed til salg før en køber var fundet - og så endda til til den oprindelige salgspris. Pris: 3.995.000 kr. Det skriver boligsiden Boliga.dk.

Læs også Kystbyer sælger rigtig godt under krisen

Lejligheden er beliggende på den attraktive kyststrækning mod Øresund i Københavns nordlige forstad Skodsborg. Lejligheden fremstår ifølge ejendomsmæglerens salgsannonce fuldstændig indflytningsklar med blandt andet glatte hvide vægge, gulve lagt i sildebensparket og et nyt køkken med grebsfri elementer og induktionskogeplader.

Lejligheden er en 2-værelses på i alt 82 kvm2 beliggende på 3. sal. 

For de knap 4 millioner kroner får den nye ejer udsigt mod øst over Øresund og mod skoven i vest. Musikparret, der debuterede som duo tilbage i 70'erne, købe selv lejligheden tilbage i september 2012 til en pris på 3,2 millioner kr.

Keld og Hilda Heick sælger boligen i Skodsborg Foto: Home Holte

Dermed kan Danmarks Melodi Grand Prix-darlings flytte fra lejligheden med en gevinst på knap 800.000 kroner.

Helt så godt gik det ikke tidligere på året for deres næsten naboer på den anden side af vejen. I den eksklusive kystby mellem Klampenborg og Vedbæk i Nordsjælland flyttede Mette og Brian Laudrup fra deres bolig efter ca. syv år på boligmarkedet.

Læs også Aqua D’or-rigmand sætter imponerende Solrød-villa til salg

Deres hus blev solgt for 11,3 millioner kroner, men parret måtte selv slippe 14 millioner kroner tilbage i 2007.

Keld og Hilda Heick kan dermed flytte fra deres bolig efter blot en måned på boligmarkedet med en fornuftig fortjeneste.