Kattekilling smidt ud af kørende bil

Den fylder mindre end en håndflade og vejer omkring 100 gram. Og selv denne lille bedårende killing blev af uforklarlige grunde smidt ud af en kørende bil ved Frederikssund.

Nu har killingen Louis fundet tryghed hos Alice Søderberg og datteren Ene i Lille Skensved. Det skriver DAGBLADET Køge Katten Louis er ikke det eneste eksempel på en lille kat, der har været ude for en voldsom oplevelse. Katten Hannibal fra Køge kom torsdag aften hjem indsmurt i fritureolie. - Hannibal lugtede af Kina-grill, og var helt nedtrykt, da han kom hjem. Hele natten lå han og stirrede ud i luften. Det var som om, at der var nogle, der havde prøvet på at dræbe ham, siger Simon Larsen, Hannibal er efterhåden ved at sig selv igen. Dyrenes Beskyttelse ser flere eksempler på katte, der bliver mishandlet, og det kan der være flere årsager til. - Der er nogle mennesker, som ikke har råd til at aflive en kat, og så skiller de sig af med dem ved at sætte katten ud i naturen. Nogle gange kan det være mere brutalt end andre, siger dyreværnsinspektør hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Svenningsen til DAGBLADET Køge. Ifølge Jens Svenningsen var der i 2009 i det gamle Roskilde Amt, som Køge hørte under, 82 katte der blev misrøgtet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik