Astralis-drengene med computernavnene dupreeh, dev1ce, Xyp9x, gla1ve, Magisk og deres træner. Foto: RFRSH Entertainment

Katjing! Computerspillere fra København slår pengerekord

Astralis har vundet endnu en stor e-sportsturnering. To af holdets fem spillere er nu de mest indtjenende nogensinde i computerspillet Counter Strike.

Efter weekendens sejr i turneringen ELeague CS:GO Premier 2018 i Atlanta i USA kan de fem computerspillere fra Astralis tilsammen stikke 3,2 millioner kroner i lommerne.

Pengepræmien betyder, at to af holdets fem unge mænd nu tangerer højst på listen over de mest indtjenende spillere i Counter Strike nogensinde. 

Se listen her.

Andreas Højsleth og Peter Rasmussen har således begge to tjent mere end 5,2 millioner danske kroner på at spille Counter Strike. 

Læs også Ustoppelige Astralis napper endnu en titel og milliongevinst

Astralis blev dannet i 2016 og har base i København. Holdet er nummer 1 på verdensranglisten