Katja-drab fik 19-årig til begå hjemmerøveri

19-årig ville "beskytte" sin søster, efter at hans kusine var blevet tæsket ihjel:Katjas fætter skal ét år i fængsel for røveri

En fætter til den myrdede Katja Fromberg, som blev tæsket
ihjel i Birkerød sidste sommer, begik hjemrøveri mod 24-årig for
at straffe ham for et overgreb mod sin søster. Han var bange for
at det skulle gå hende som det gik Katja, sagde den dømte i
retten. HELSINGØR: Tre yngre mænd med ikke helt pletfri
straffeattester blev i går idømt ubetingede fængselsstraffe for
røveri og overfald på en 24-årig mand i hans kollegieværelse på
Guldgravervej i Helsingør september sidste år. Det skriver
Helsingør Dagblad. Hovedmanden i sagen, som flere gange
tidligere har været omtalt i Helsingør Dagblad, har mange
straffe for vold og trusler på sit generalieblad. Det er den
19-årige Tim Aakerman fra Espergærde. Han blev idømt ét års
fængsel for røveri og trusler og hans medgerningsmand Lasse
Lemvig Jensen, 21, fik også et års fængsel for sin rolle i
forehavendet. En tredje tiltalt, der også var med i lejligheden,
blev fundet skyldig i medvirken til røveriet og straffet med 10
måneders fængsel. Misbrugt Tim Aakerman sagde i retten at han
var fætter til den 17-årige Katja Fromberg fra Helsingør, som i
juli sidste år blev tæsket ihjel af sin eks-kæreste i en bolig i
Birkerød. Retssagen mod hendes formodede morder og hans familie
kører netop i disse dage i Landsretten. Efter at hans kusine
havde lidt døden i et forhold, var han bange for, at det samme
kunne ske for hans søster, som ifølge den dømte skulle være
blevet misbrugt af sin stedfar gennem det meste af sin barndom.
Mandens bekymring udsprang af, at hans søster for nyligt var
blevet "smadret" af sin eks-kæreste, den 24-årige, så han ville
beskytte og hævne hende. Og han mente altså at det blev bedst
gjort ved at sparke døren til eks-kærestens kollegieværelse ind,
for siden at overfalde ham, afkræve ham 4.000 kroner i dummebøde
og stjæle hans bærbare computer. Ført tilbage til cellerne De to
øvrige dømte i sagen var med ham i kollegieværelset, men det var
Tim Aakerman der var den toneangivende, selv om der under
retssagen dog blev sået tvivl om, hvem af dem der slog den
24-årige. Han lå og sov fredeligt sammen med sin kæreste, da
trioen brød ind natten til den 14. december. Den 24-årige offer
erkendte at han havde smadret noget indbo i kærestens hjem efter
at hun havde opløst forholdet. Men han nægtede at have tæsket
hende, og politiet havde da også opgivet at rejse sigtelse mod
ham for vold. Efter domsafsigelsen blev alle tre dømte i sagen
kørt tilbage til deres varetægtsceller hvor de skal sidde til
afsoningen af deres straffe kan finde sted i et fængsel. Denne
kendelse blev kæret af Lasse Lemvig Jensens forvarer som også
udbad sig betænkningstid med hensyn til, om dommen skal ankes
til Landsretten. De to øvrige modtog deres domme på stedet,
skriver Helsingør Dagblad.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik