Jesper Kasi Nielsen Foto: Lorry

Kasi-familien skylder millioner

Det er en gigantisk skattegæld, der har tvunget Jesper Kasi Nielsen til at lukke håndboldklubben AG København.

Ekstra Bladet skriver i dag, at SKAT kræver 168 millioner kroner tilbage af Jesper Nielsen, hans kone - og deres selskaber.

Jesper Nielsen og hans familie har blandt andet trukket sponsorater fra i skat fra AG København og Brøndby til en værdi på over 200 millioner.

SKAT har efter sigende været på sporet af Jesper Kasi Nielsen i flere år.

Allerede tilbage i 2010 begyndte man en kulegravning af familiens koncern.