Karsten Ree vil sagsøge bank-ledelse

Erhvervsmanden Karsten Ree endte med et personligt tab på op imod 750 mio. kr. som den store taber i Amagerbankens krak

Erhvervsmanden Karsten Ree endte med et personligt tab på op imod 750 mio. kr. som den store taber i Amagerbankens krak, og det har bankens tidligere storaktionær ikke tænkt sig at lade gå ubemærket hen.
Rigmanden siger til Morgenavisen Jyllands-Posten i sit første interview siden en uvildig undersøgelse om bankens krak så dagens lys i sidste uge, at han er klar til at trække bankens tidligere ledelse i retten.
Dermed følger Karsten Ree i fodsporene på statens afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet, der ligeledes har planer om at hive Amagerbankens forhenværende ledelse i retten.
»Det er med meget stor sikkerhed, at jeg foretager mig noget. Det, der er foregået i banken, er så gravende og kritisabelt, at jeg har sat mine rådgivere til at gennemtrevle den uvildige rapport med henblik på at anlægge en retssag,« siger Karsten Ree til Jyllands-Posten.
Karsten Ree blev milliardær på salget af livsværket Den Blå Avis.En stor del af pengene blev brugt på at støtte den kriseramte Amagerbanken i henholdsvis efteråret 2009 og sensommeren 2010.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik