Karrieremødre får stress.

De har orden i penalhuset, lange uddannelser og ansvarstunge stillinger. Og når de drøner hjem fra job nummer 1, venter job nummer 2 med mand, børn og kampen mod nullermændene i det tilstræbt pæne hjem.

Danske storbykvinder kæmper med stress som aldrig før, skriver Politiken Søndag. Og magter de ikke at sænke ambitionerne, er de i overhængende fare for at blive så belastet, at de får brug for professionel hjælp. I yderste konsekvens rammes de af livstruende sygdomme, advarer stresseksperter.

»De er slidere. De får den perfekte uddannelse og de høje karakterer. Men de er rigtig dårlige til at brande sig selv. De siger ikke fra, men påtager sig alle opgaver uden at kræve noget til gengæld«, siger Thomas Milsted, leder af Center for Stress og Trivsel, til Politiken.

Statens Institut for Folkesundhed har for Politiken sat lup på den seneste sundheds- og sygelighedsundersøgelse, hvor mere end 14.500 personer har svaret på, om de føler sig stresset.
Problemet er klart mest udbredt blandt de 25-44-årige kvinder, hvor 14 procent ofte føler sig stresset.

Tallet er steget med mere end 50 procent siden slutningen af 1980'erne. Det tilsvarende tal for mænd er 11 procent, og det er slet ikke steget så meget.

Det er især kvinder med mellemlange eller lange uddannelser, der er udsat. Mange af dem magter ikke at ændre livsstil, men fortsætter i det høje gear: Blandt de 45-64-årige føler 13 procent af kvinderne med lange uddannelser sig stresset. Og det er især, når kvinderne bliver omkring 50, at de for alvor går ned, siger stresseksperterne.

»På det tidspunkt tror kvinderne stadig, at de er 35. Men omkring de 50 har de ikke længere fysikken til at klare presset. Især ikke, fordi de har spændt buen så hårdt i rigtig mange år. De har brugt livet på at servicere andre, og de bliver ved«, siger overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm, leder af Stressklinikken på Hillerød Sygehus, til Politiken.