Karen Ellemann er ny gruppeformand for Venstre

Venstres folketingsgruppe har valgt ny gruppeformand. Det blev Karen Ellemann.

Karen Ellemann er valgt som ny gruppeformand for Venstre. Det oplyser finansminister Kristian Jensen fra Venstre på Twitter.

Karen Ellemann var indtil onsdag minister for fiskeri, nordisk samarbejde og ligestilling. Den post er nu overtaget af partifællen Eva Kjer Hansen.

- Jeg har bedt Karen Ellemann om at træde tilbage som minister med det dybtfølte håb om, at Venstres folketingsgruppe vil vælge hende som Venstres første kvindelige gruppeformand, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen efter onsdagens ministerrokade.

- Det at være en del af ministerholdet er attraktivt, men det er en gruppeformandspost også, lød det fra Karen Ellemann.

Posten som gruppeformand skule besættes, fordi den tidligere gruppeformand Søren Gade vil stille op til Europa-Parlamentet næste år.

48-årige Karen Ellemann har været medlem af Folketinget siden 2007.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik