Karen Ellemann stopper som minister: Er nu i spil som gruppeformand

Karen Ellemann forlader regeringen efter dagens ministerrokade.

Som del af regeringsrokaden stopper Karen Ellemann som minister, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse. Hun har været minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.

48-årige Karen Ellemann, der bor i Charlottelund, er valgt for Venstre i Brøndbykredsen.

Posten bliver overtaget af partifællen Eva Kjer Hansen, der tidligere har været minister. 

Eva Kjer Hansen ny minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.
Eva Kjer Hansen ny minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.
Foto: TV2 Lorry

Nu hvor Karen Ellemann ikke længere er minister, kan hun i stedet ende med at blive Venstres første kvindelige gruppeformand.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen håber nemlig på, at Venstres folketingsgruppe vil pege på hende som ny gruppeformand efter ministerrokaden.

- Jeg har bedt Karen Ellemann om at træde tilbage som minister med det dybtfølte håb om, at Venstres folketingsgruppe vil vælge hende som Venstres første kvindelige gruppeformand, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ellemann vil gerne have posten

Bliver Karen Ellemann valgt som gruppeformand, siger hun ja tak til den nye post.

- Det er ret tydeligt, hvilken opgave statsminister vil have mig til at overtage. Det håber jeg, at jeg kan få gruppens opbakning til.

- Det at være del af ministerholdet er attraktivt, men det er en gruppeformandspost også, siger Karen Ellemann.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik