Foto: TV 2 Lorry

Karantæne overstået efter fugleinfluenza i Nordsjælland

I november blev der fundet fugleinfluenza i en fjerkræbesætning i Skibstrup ved Ålsgårde. Nu kan der igen handles med dansk fjerkræ ude i verden.

Det udløste en tre måneder lang karantæne for handel med dansk fjerkræ, da der i november blev fundet fugleinfluenza i en fjerkræbesætning i Skibstrup.

Men nu er karantænen ophævet. 

Japan, Mexico, Singapore og Hong Kong har som de første ophævet handelsrestriktionerne mod dansk fjerkræ. 

Læs også Første tilfælde af alvorlig fugleinfluenza fundet i Nordsjælland

Vi kan nu erklære os fri for fugleinfluenza i fjerkræbesætninger, og sådan skulle det gerne vedblive at være

Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen

-  Nu er den væsentligste hindring for, at vi kan sælge æg og fjerkræ til andre lande væk, og vi kan for alvor tage fat på forhandlingerne med de enkelte markeder for at få genåbnet eksporten, for det sker ikke af sig selv, siger Troels Vensild, kontorchef i International Handel i Fødevarestyrelsen. 

Der er fundet fugleinfluenza i vilde fugle i Danmark så sent som den 12. februar. 

Derfor skal fjerkræbesætninger stadig skal holdes indendørs eller i overdækkede hønsegårde.​

Læs også Fugleinfluenza kan lamme eksport af dansk fjerkræ

-  Der bliver længere og længere mellem fundene af vilde fugle med fugleinfluenza, så vi håber, at det snart er overstået. Men vi vil ikke risikere at lukke fuglene ud i det fri, for bare at se dem blive smittet med sygdommen på grund af kontakt med en smittebærende vild fugl. Vi kan nu erklære os fri for fugleinfluenza i fjerkræbesætninger, og sådan skulle det gerne vedblive at være, siger Stig Mellergaard, souschef i kontoret for Dyresundhed i Fødevarestyrelsen.