Kaotisk start for politiets bandeenhed

Midt i den hidtil værste bandekrig i hovedstadens gader siger flere politifolk nu, at den nyoprettede bandeenhed i Københavns Politi har fået en rigtig skidt start.

De taler direkte om
kaoslignende forhold, som har svækket arbejdet med at opklare
alvorlige forbrydelser. Det skriver Politiken lørdag.»Alle
kolleger her i bandeenheden har fuld forståelse for, at ledelsen
var nødt til at gøre noget ved det uvæsen, vi ser i gaderne. Men
at vi i øjeblikket er i en kaossituation, kan jeg kun bekræfte«,
siger enhedens fællestillidsmand Johan Kofod til Politiken.
Københavns bandeenhed, der blev oprettet i sidste uge, består af
omkring 50 gadebetjente og et ukendt antal efterforskere hentet
fra flere forskellige afdelinger i politiet. Men netop den store
omrokering af personale midt under bandekrigens mest tilspidsede
stadie har skabt store problemer, siger Johan Kofod:»Folk har i
flere tilfælde ikke anet, hvor de skulle flytte hen, så de kunne
ikke komme i gang med efterforskningen. Mange af de
informationer, vi burde have fået internt omkring organiseringen
af den nye enhed, har vi måttet læse om i pressen«, siger han
til Politiken.Københavns chefkriminalinspektør Per Larsen
erkender, at der er problemer:»Når man hen over natten flytter
100 mand og skal finde nye stole til dem, så er det klart, at
det giver kaos, og det har det også gjort. Og det har da også
givet anledning til frustrationer. Men det er en ekstraordinær
situation med mange hurtige forandringer, og vi bestræber os på
at løse de logistiske udfordringer«, siger Per Larsen til
Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik