Kaos ved valgsted: Politiet tilkaldt

Der er ikke kø til stemmeboksen, men på parkeringspladsen hersker kaos.

- På parkeringspladsen er der kaos. Folk er hidsige og giver ikke hinanden plads. Sådan lyder det fra TV 2 Lorrys reporter Anne Sørensen, som lige nu står ved Hillerøds største stemmested, FrederiksborgCentret.  

Ifølge vores reporter på stedet er der ikke kø til selve stemmeboksene, men det kan tage lang tid at komme ud, efter man har afgivet sin stemme, hvis man er i bil. 

- Flere af de borgere, som jeg har talt med har ringet efter politiet for at bede dem komme og hjælpe med at dirigere trafikken, siger TV 2 Lorrys reporter og fortsætter:

- En dame råbte også til mig: "Jeg er hjemmehjælper, og nu bliver jeg en time forsinket på grund af det her.". 

En af grundene til den kaotiske tilstand ved Frederiksborg Centret er, at to ud af de ind- og udgange, som normalt kan benyttes lige nu er spærret fordi den nye multihal er i gang med at blive bygget. 

Nordsjællands Politi oplyser til TV 2 Lorry, at man har flere patruljer ude ved de 111 forskellige valgsteder, som der findes i politikredsen. 

 
 
Foto: Anne Sørensen - TV 2 Lorry

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik