Kaos i Tivoli: Systemfejl lukker ny forlystelse dagen før planlagt premiere

Dagen inden åbningen af en ny, milliondyr forlystelse i Tivoli måtte en planlagt forpremiere for pressen afblæses på grund af en systemfejl.

Artiklen er opdateret klokken 18.25 med ny dato for indvielse af forlystelsen.

Fredag klokken 12 skulle Tivoli efter planen åbne for en helt ny og dyr forlystelse, når Tik Tak-karrusellen har premiere. 

Det kommer dog ikke til at ske. Torsdag blev indvielsen af forlystelsen, der har været tre år undervejs, udskudt efter en fejl i karrusellens elektroniske system. I stedet åbner Tik Tak onsdag den 15. august - samme dag, som Tivoli fejrer 175 års jubilæum.

Pressen var torsdag inviteret til en prøvekørsel af den 30 millioner kroner dyre forlystelse, men denne blev kort inden aflyst, da fejlen blev opdaget.

- Der er desværre en sikkerhedsgodkendelse i det elektriske system, som ikke virkede, som vi gerne ville have det. Det betyder desværre, at vi måtte aflyse pressetesten, fordi alle procedurer og sikkerheden omkring Tik Tak selvfølgelig skal være i orden, før vi kan begynde at sætte mennesker i den, siger pressechef i Tivoli, Torben Plank.

- Det er måske en banal ting, men det er bare noget, der skal være helt i orden. 

Tik Tak har været undervejs i knap 3 år og er skabt specielt til Tivoli.
Tik Tak har været undervejs i knap 3 år og er skabt specielt til Tivoli.
Foto: Tivoli

Hvorvidt forlystelsen stod klar til at åbne i morgen ved det planlagte event, var derfor uklart torsdag eftermiddag.

- Lige nu skal vi lige have fagpersoner til at kigge på det, og så kommer vi med en udmelding om, hvorvidt vi laver ny pressetest eller om vi åbner som planlagt klokken 12 i morgen. Det skal vi lige have styr på, lyder det fra pressechefen.

Senere på aftenen udsendte Tivoli en pressemeddelelse, hvor de meddelte, at premieren på Tik Tak i stedet vil blive onsdag den 15. august klokken 12.

Den kuldsejlede snigpremiere sker, efter forlystelsen i forvejen har været ramt af forsinkelser. Det var planen, at karrusellen, der erstattede det tidligere trækplaster, Snurretoppen, skulle have været taget i brug for længe siden.

- Vi havde glædet os til at præsentere Tik Tak, så jeg er rigtig skuffet. Omvendt er jeg glad for, at vi opdager, at der er noget med sikkerhedsprocedurerne. Hvis vi ikke havde opdaget det og bare kørt videre, så havde det været uansvarligt, siger Torben Plank. 

Derfor er den planlagt indvielse af Tik Tak udskudt til onsdag den 15. august.

- Det er jo ikke første gang i verdenshistorien, en forlystelse har været forsinket eller udskudt.

Fejlen sker blot seks dage før Tivolis 175 års jubilæum, der er den 15. august - samme dag som den nye premieredato på forlystelsen.

Åbningen af den nye Tik Tak-forlystelse er udskudt på ubestemt tid på grund af en potentiel sikkerhedsfejl.
Åbningen af den nye Tik Tak-forlystelse er udskudt på ubestemt tid på grund af en potentiel sikkerhedsfejl.
Foto: Tivoli

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik