En ung mand bevæbnet med en rusten lægtehammer begik søndag den 6. januar et røveri mod Rema 1000 på Gyngemose Parkvej 74 i Søborg.
Gerningsmanden indfandt sig i supermarkedet klokken 21.19. Her truede han personalet med en hammer og fik udleveret et mindre kontantbeløb.
Røveren ankom til stedet til fods og nåede at flygte, før politiet ankom til stedet.
Københavns Vestegns Politi har i forbindelse med efterforskningen valgt at efterlyse gerningsmanden med overvågningsbilleder fra butikken.
Gerningsmanden beskrives som:
Mand, mellemøstlig af udseende, brun i huden, 17-20 år, 170-175 cm. høj, alm. af bygning, talte dansk. Han var iført mørkegrå hættetrøje, sort hue af mærket BLS Hafnia, sort vest af mærket North Face, sort halsedisse, sorte handsker, sorte bukser, sorte sko. Bevæbnet med en rusten, sort lægtehammer med rødt skæfte.
Kilde: Københavns Vestegns Politi
Hvis du kan genkende gerningsmanden eller i øvrigt har oplysninger i sagen, så kan Københavns Vestegns Politi kontaktes døgnet rundt på 4386 1448.