Nørrebrogade dagen efter demonstrationen. Foto: Bax Lindhardt - Scanpix

Ni unge kan dømmes for at være det forkerte sted

Politiet vil bruge "respektpakken" aktivisterne. De risikerer de, at skulle betale erstatning, selvom de ikke deltog aktivt i urolighederne.

Ni personer bliver i løbet af idag fremstillet i byretten efter urolighederne ved en demonstration i forbindelse 10-årsdagen for Ungdomshuset. Politiet siger, de vil bruge den såkaldte "respektpakke," når de sigter de unge.

Respektpakken trådte i kraft ved årsskiftet, og gør det blandt andet mulig at dømme demonstranter til at betale erstatning, hvis en en demonstration udvikler sig til uroligheder, også selvom de ikke selv deltager aktivt i hærværket. Når politiet har opløst demonstrationen, har deltagerne pligt til at forlade stedet - ellers kan de blive underlagt kollektiv straf. Dermed kan aktivister risikere at blive dømt udelukkende for at være til stede ved demonstationer, selvom de ikke selv har deltaget i urolighederne.

Jeg er betænkelig ved, at man kan dømme folk, der ikke direkte har været involveret i en kriminel handling. 

Knud Foldschack, Formand, Fonden Jagtvej 69.

- Jeg er betænkelig ved, at man kan dømme folk, der ikke direkte har været involveret i en kriminel handling. Omvendt, hvis folk udøver vold eller opfordrer til vold eller udøver hærværk eller opfordrer til hærværk, så skal de selvfølgelig retsforfølges, siger Knud Foldschack, som er formand for Fonden Jagtvej 69.

Ved morgenens aktion blev i alt 25 personer anholdt. 17 af dem ved en aktion imod kollektivet BumZen i Baldersgade på Nørrebro. Under aktionen fandt politiet partisansøm, gasmasker, peberspray, kasteskyst og gasmasker. 

Læs også 25 anholdt for vold efter Nørrebro-uroligheder: "Det er uacceptabelt"

Hjørnesten i dansk retstradition

Ni personer bliver altså fremstillet i Københavns byret, de resterende er løsladt uden at være sigtet.
Knud Foldschack siger, at han håber, at de, der måtte være skyldige, bliver dømt, men understreger samtidig, at det er en hjørnesten i dansk retstradition at gøre alt muligt for at undgå, at uskyldige bliver dømt. Ifølge ham deltog ingen af Ungdomshusets nuværende brugere i uroligheder.

Kan du forstå, at nogle synes, det er ok, at man kan blive dømt for at gå med i en demonstration, der udvikler sig uroligt.  De fleste er jo på forhånd godt klar over, hvornår noget kan udvikle sig i ikke fredelig retning?

- Nej det er klart, når man ser på TV, at tingene udvikler sig uroligt, så siger man, at den slags skal vi ikke finde os i. Det tænker jeg også. Men det er vigtigt, at vi har vores frihedsrettigheder. Dem har vi kæmpet for i hundredevis af år. Frihedsrettighederne siger jo, at vi kan demonstrere og ytre os, når vi er utilfredse. Vi sender folk i krig i andre lande, i Afghanistan, for at sikre frihedsrettigheder, så er det jo også vigtigt, at vi værner om dem, siger Knud Foldschack. 

Læs også Politiet: "Voldsomheden kom bag på os"

Advokat tror ikke, de bliver dømt

TV 2 Lorry har været i kontakt med flere aktivister, der i dag var samlet ved BumZen, men de ville ikke lade sig interviewe. De gjorde opmærksom på, at de personer, der bliver anholdt uden at blive sigtet, har mulighed for at søge erstatning for uberettiget anholdelse.

Knud Foldschack tvivler på, at det vil lykkes for anklagemyndigheden at få domstolene til rent faktisk at ville dømme folk, der har været til stede ved demonstrationen, hvis de ikke har deltaget i - eller som et minimum opildnet til - uroligheder.

- Jo mere, vi ser udvidede anklagemuligheder, jo mere skal vi være opmærksomme på retssikkerheden. Vi har jo set det med lømmelpakken. Der har vi jo set hundredevis af sager, som er rejst af anklagemynidgheden, som er mundet ud i frifindelser, så retssikkerheden må være i højsædet, siger han til TV 2 Lorry.