Kampvalg i SF truer Ritt Bjerregaard

Ritt Bjerregaard og Socialdemokraterne har god grund til at følge opmærksomt med i, hvem der bliver SF's spidskandidat i København ved næste kommunalvalg i 2009.

3.500 SF'ere i København skal i en urafstemning beslutte, om
det skal være folketingsmedlemmet Anne Baastrup eller Bo Asmus
Kjeldgaard, der er børne- og ungdomsborgmester i hovedstaden, og
de to kandidater er uenige om, hvorvidt SF skal gøre krav på
overborgmesterposten, skriver politiken.dk.

»Der skal ikke være nogen slinger i valsen: Vi peger på Ritt
Bjerregaard«, sagde Anne Baastrup, da hun tørnede sammen i den
første duel med Bo Asmus Kjeldgaard på SF-Københavns årsmøde i
Valby.

Spørgsmålet bliver sandsynligvis kun aktuelt, hvis SF bliver
større end Socialdemokraterne ved næste kommunalvalg.

Men en meningsmåling i Berlingske Tidende viste i februar, at
begge partier står til at få 24 procent af stemmerne ved
kommunalvalget. Men selv om SF skulle blive større end
Socialdemokraterne, vil Anne Baastrup altså ikke gøre krav på
overborgmesterposten.

Det vil Bo Asmus Kjeldgaard til gengæld:
»Hvis SF bliver større end Socialdemokraterne, så vil vi gå
efter overborgmesterposten. Selvfølgelig tør vi tage magten«,
sagde han, skriver politiken.dk.

Men det vil kræve, at SF går sammen med de borgerlige partier,
da Socialdemokraterne næppe vil pege på en
overborgmesterkandidat fra et andet parti.

Og ikke alle SF'ere er vilde med udsigten til at konstituere
sig med de borgerlige, skriver politiken.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik