Finn Buch Petersen fra Demokratilisten foreslår en lukning af Køge Bibliotek og en tilhørende fredning af de øvrige små biblioteker i kommunen. Og Bjæverskov Nærmiljø foreslår en flytning af Bjæverskov Bibliotek og om nødvendigt også en lukning af Køge Bibliotek.
- Hvis det er en mulighed bør vi lukke hovedbiblioteket og flytte det til Ølby. Der bor ikke ret mange mennesker i midtbyen. Derudover er det svært at komme dertil, og man kan ikke parkere, siger Finn Buch Petersen.
Formand for kulturudvalget i Køge Kommune, Erik Swiatek (S), kan fortælle, at planen på ingen måde er at gennemføre alle spareforslagene:
- Det ligger ikke i kortene, at alle spareforslagene i handlekataloget skal gennemføres. Det ville udhule bibliotekerne for meget. Forvaltningen har i handlekataloget taget mange forslag med for, at politikerne har noget at vælge imellem, siger han.