De to kajakroere sejlede ud fra Vedbæk Havn, der her ses i april 2015. Foto: Mathias Bojesen / Scanpix Foto: Mathias Bojesen / Scanpix

To kajakroere i havsnød i Øresund

Vinden og bølgerne i Øresund var søndag aften for skrap kost for to kajakroere.

Søndag aften omkring klokken halv otte fik Nordsjællands Politi en anmeldelse: To kajakroere var i havsnød i Øresund.

- De to var sejlet ud fra Vedbæk Havn. Den ene kæntrer et stykke ude for havnen, og de driver ud af i nordgående retning, siger vagtchef i Nordsjællands Politi Henrik Alstrup til Ekstra Bladet.

En storstilet eftersøgning, hvor flere både deltog, blev sat i gang, oplyser Nordsjællands Politi.

Læs også Frederiksværk: Uheldig sejler reddet i land i nat

Desuden blev en helikopter med base i lufthavnen i Tune sendt i luften, oplyser Forsvarets søredningstjeneste.

Efter 40 minutter kunne aktionen dag afblæses. De to personer var takket været en tredje part blevet bragt i land ved Rungsted. 

Læs også Efter redningsaktion: Vi bliver forvekslet med surfere i nød

De to kajakroere var en mand på 62 og en kvinde på 45, oplyser politiet.