Kahlenberg tæt på comeback for Brøndby

Thomas Kahlenberg har været skadet i over et halvt år, men er nu tæt på comeback, lyder det fra træner.

Brøndby-profil Thomas Kahlenberg har været gennem noget af et skadeshelvede, men nu forventes han snart tilbage i den gul-blå Brøndby-trøje. Det fortæller træner Thomas Frank til TV 2 Sport.

Kahlenberg har døjet med en hofteskade og blev opereret i foråret. Men genoptræningen er gået så godt, at den tidligere landsholdsspiller om kort tid kan optræde på grønsværen igen.

- Det er dejligt at have ham på banen og på græs igen. Han er tæt på at være fuldt integreret i træningen. Vi regner med, det kommer til at ske i næste uge. Det har forløbet efter planen. Ingen tilbagefald, ingen smerter. Så vi kigger lidt efter 1. oktober - der kan vi nok forvente minutter, siger Thomas Frank til TV 2 Sport.

Kahlenberg vendte hjem til Brøndby i sommeren 2013 efter ophold i Auxerre, Wolfsburg og Evian. Han har spillet 46 kampe for landsholdet siden debuten i 2003.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik