Kærligheden er stærk i Fredensborg Kommune

Det kan være svært at fastholde kærligheden, men i Fredensborg Kommune har de knækket koden til det lykkelige parforhold.

I flere af hovedstadskommunerne er der knas med kærligheden, men i Fredensborg Kommune har de formået at holde fast i gnisten. Det viser en undersøgelse fra Det nationale Forsknings- og Analysecenter For Velfærd, VIVE.

quote Mange har travlt med at ændre den anden, men du skal starte med dig selv. Spørg dig selv hvad du kan gøre for at forbedre forholdet og øv dig i at lytte og forstå din partner.

Christine Wolfhagen, psykolog og underviser i PREP i Fredensborg Kommune.

Fredensborg Kommune ligger nemlig i den gode ende, når det gælder tilfredsheden i parforhold. Her er det under 24 procent af de adspurgte i et forhold, der i nogen eller mindre grad er tilfredse med deres parforhold. I modsætning til 11 kommuner i hovedstadsområdet, hvor 31 procent eller mere udtrykker, at de i nogen eller mindre grad er tilfredse med deres parforhold, viser undersøgelsen.   

Kursus redder familielivet

Fredensborg har da også arbejdet for at varme op under parforholdene i kommunen. De udbyder nemlig kurset Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold, PREP.

- Vi har valgt at tilbyde PREP for at hjælpe folk med at få en større trivsel i deres parforhold, da vi gerne vil støtte op om, at forældre bliver sammen. Forskningen peger på at børn trives bedre, hvis også forældrene trives i deres parforhold. Fortæller Christine Wolfhagen, som er psykolog og underviser i PREP i Fredensborg Kommune.

Kurset er kun for par med børn eller kommende forældre, fordi de i kommunen specielt ønsker at hjælpe par med børn.

- Vi vil gerne hjælpe børnene, og vi ved, at der kommer rigtig meget pres på parforholdet, når man får børn. Derfor har vi valgt valgt særligt at have fokus på at tilbyde PREP til par med børn, forklarer Christine Wolfhagen.

Lær at håndtere konflikterne i dit parforholdet

Bor du i Fredensborg Kommune og er hverdagen blevet lidt for fyldt med skænderier over puslebordet, så fat mod. For to til tre gange om året udbyder kommunen det gratis kursus, hvor der er plads til otte par.

- På kurset får parrene konkrete kommunikationsredskaber. De lærer blandt andet om, hvordan de kan kommunikere på en mere tryg måde med hinanden, og hvordan man kan forbedre parforholdet, siger Christine Wolfhagen.  

Kurset har kørt i 4 år, og Fredensborg har fået rigtig gode tilbagemeldinger om kurset. 

- Deltagerne på kurset fortæller ofte, at kurset giver rigtig god mening for dem, og at de får en bedre forståelse for hinanden, fortæller Christine Wolfhagen.

Hvis du ikke bor i Fredensborg, skal du dog ikke miste håbet. Christine Wolfhagen har nemlig et råd til, hvad du kan gøre for at forbedre dit parforhold:

- Mange har travlt med at ændre den anden, men du skal starte med dig selv. Spørg dig selv hvad du kan gøre for at forbedre forholdet, og øv dig i at lytte og forstå din partner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik