Kære Lars Løkke - vil du tale om vores dræbte kollega?

Ansatte på Lindegården i Roskilde indrykker annonce med appel til statsministeren

I marts i år mistede Sosu-assistenten Vivi Nielsen livet, da hun blev stukket ned af en beboer på bostedet Lindegården i Roskilde.  Siden har både hendes kollegaer og hendes fagforening kæmpet for at gøre opmærksom på de arbejdsforhold, ansatte i psykiatrien har - og for at få højnet sikkerheden. Nu har de i en stort opsat annonce i  dagbladet Politiken i dag rettet en direkte appel til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

-Kære Lars Løkke.

Vores kollega Vivi er ikke med, når vi træder ind i det nye år. I marts mistede hun livet på bostedet Lindegården, forklarer de i annoncen. Og så fortsætter de:

quote Siden 2012 er fem ansatte blevet dræbt i psykiatrien

Annonce i Politiken

-Siden 2012 er fem ansatte blevet dræbt i psykiatrien. Der er endnu ikke sket noget på landsplan, der kan forhindre et nyt drab i 2017. Det ved du godt, ikke?

I annoncen gør de opmærksom på, at der er brug for flere både hænder og flere sengepladser. Og nu venter de spændt på statsministerens nytårstale 1. januar.

-Vi ved godt, at du skal tale om en masse ting i din nytårstale. Men vi lytter nok mest med for at høre, om Vivi er en del af den.

Annoncen afsluttes med kærlige hilsener fra Christina, Åsa, Mia og kolleger på Lindegården.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik