Kæmpegave til rockmuseum

Med ét slag er Danmarks Rockmuseum kommet meget tæt på at blive realiseret, skriver DAGBLADET Roskilde, fredag.

Arejdsmarkedets Feriefond har nemlig givet tilsagn om at
støtte etableringen af rockmuseet med 40 millioner kroner, og
sammen med de 45 millioner kroner, som Roskilde Kommune regner
med at afsætte til formålet på anlægsbudgettet i 2010 - oven i
de fem millioner, der figurerer på 2009-budgettet - er to
tredjedele af den samlede forventede anlægsudgift dermed
finansieret.For Danmarks Rockmuseum er donationen fra
Arbejdsmarkedets Feriefond et afgørende gennembrud.- Vi er så
glade. Det er en vigtig milepæl for os. Nogle fonde har ventet
på, art murstenene er på plads og vil nu give mindre beløb. Dem
skal vi til at forhandle med nu, men det er min klare
overbevisning, at den sidste tredjedel af pengene bliver nemmere
at skaffe end den første, siger Lena Bruun Jensen, som er
sekretariatsleder i Danmarks Rockmuseum.For Arbejdsmarkedets
Feriefond er der tale om en donation i den absolutte
sværvægtsklasse. Fonden støtter initiativer, der giver ferie- og
oplevelsesmuligheder, og fondens direktør, Torben Hinrichsen,
mener, at Danmarks Rockmuseum vil kombinere det bedste fra
traditionelle museer med oplevelsescentre, der appellerer
bredt.- Når vi går ind med så stort et beløb, er det indlysende,
fordi vi synes, at det er et godt og prisværdigt projekt..
Ellers havde vi ikke gjort det, siger Torben Hinrichsen.Han
understreger, at det er en forudsætning for feriefondens støtte,
at det er dét projekt, som er skitseret over for feriefonden,
der bliver realiseret. Der kan med andre ord ikke skæres i
projektet eller foretages etapedelinger, uden at støtten
risikerer at blive trukket tilbage.Borgmester Poul Lindor
Nielsen (S) glæder sig over støtten.- Nu skal vi arbejde videre
det næste års tid med at få resten af finansieringen på plads,
men dette her er en god håndsrækning. Det er en kraftigt
skulderklap, siger Poul Lindor Nielsen.Det er tanken, at
rockmuseet skal bygges på Musicon, og kommunen stiller
underskudsgaranti for driften. Hensigten er dog at få museet på
finansloven, så en del af driftsudgifterne på seks-otte
millioner kroner årligt kan blive betalt af staten.