02:42

Flere kommuner kæmper en hård kamp mod den giftige - og invasive - plante. Nu skal borgerne også hjælpe. Indslag fra 13. juli 2016.

Kæmpebjørnekloen spirer - men her virker bekæmpelsen

Stevns Kommune har på mindre end ti år fået reduceret antallet af den giftige plante med 95%. Løsningen er en fælles indsats fra kommune og borgere.

Stevns Kommune og de private grundejere er i samarbejde gået til kamp mod den invasive planteart, Kæmpebjørneklo. Planten er giftig, men samtidig også ulovlig, og skal derfor udryddes, så vidt det er muligt. Det er man stort set lykkedes med i Stevns.

Borgerne i Stevns Kommune er rigtig gode til at bekæmpe kæmpebjørnekloen, og det er der også er flere gode grunde til at gøre. 

Mette Creutzfeldt, Miljømedarbejder, Stevns Kommune

Siden 2008 er antallet af bjørneklo-planter blevet reduceret med 95 %, og det til stor glæde for Mette Creutzfeldt, der er miljømedarbejder hos Stevs Kommune.

- Borgerne i Stevns Kommune er rigtig gode til at bekæmpe kæmpebjørnekloen, og det er der også er flere gode grunde til at gøre. De store blade blokerer for sollyset, så der ikke kan gro andre planter under dem, siger hun.

Men vigtigst af alt, så er plantens saft giftig. Hvis man får saften på sig kan den give sviende udslet, og det er bare en af grundene til, at den er uønsket i den danske natur.

Læs også Borger truer kommune med bjørneklo-bøde

Planten er faktisk så meget uønsket, at den er ulovlig at have på sin grund,  så grundejerne har pligt til at bekæmpe den, hvis den vokser på deres jord. Hvis ikke de gør det, kan det give bøde og politianmeldelse.

Der har heldigvis ikke været grund til at give bøder og politianmelde i så mange tilfælde, da borgerne i Stevns Kommune er rigtig gode til at bekæmpe kæmpebjørnekloen.

Mette Creutzfeldt, Miljømedarbejder, Stevns Kommune

- Det har der dog heldigvis ikke været grund til i så mange tilfælde, da borgerne i Stevns Kommune er rigtig gode til at bekæmpe kæmpebjørnekloen, siger miljømedarbejder Mette Creutzfeldt.

Trods den meget store tilbagegang i Stevns, kan hverken borgere eller kommunen hvile på laurbærrene. Planten spreder sig lynhurtigt, og især i forårssæsonen er der fart på plantens vækst, og indsatsen for at få den udryddet er derfor vigtig at få fastholdt.  

Læs også Politisk slagsmål om får med hang til bjørneklo

Stevns Kommune udarbejdede i 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørnekloen. Siden bekæmpelsen begyndte er antallet af planter stødt faldende. I 2009 havde kommunen næsten 70.000 kæmpebjørneklo-planter, mens antallet i 2016 sidste år var under 5.000.

Få gode råd til, hvordan Kæmpebjørnekloen skal bekæmpes her på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.

Info om Kæmpebjørnekloen:

  • Kæmpebjørneklo er en skærmplante. Den bliver normalt to til fem meter høj og har op til tre meter lange blade. Stænglen kan blive ti cm i diameter og er furet, typisk håret og med rødlige pletter nederst.
  • Kæmpebjørnekloen formerer sig udelukkende ved at sprede frø og ikke vegetativt. Det vil sige, at hvis man skærer roden over et sted under vækstpunktet, så dør planten.
  • Hvis man får plantesaft på huden, skal man inden 20 minutter, vaske hudområdet med vand og sæbe, og huden skal beskyttes mod sollys i mindst 48 timer. Man bør søge læge og oplyse, hvilke planter man har været i kontakt med.
  • Kæmpebjørneklo kan kendes på sin karakteristiske lugt og på bladstilkens rødlige pletter og stive hvide hår.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.