Foto: TV2/Lorry

Kæmpebiograf på vej til Køge

En kæmpe biograf med seks sale og 1000 sæder er på vej til Køge. Det erfarer DAGBLADET Køge.

Køge Kyst, TK Development og Real Dania har sammen med Køge Bio indgået en aftale med Nordisk Films Biografer om ny topmoderne biograf, der skal åbne i 2016. Biografen er en del af Køge Kyst-projektet og hænger sammen med et byudviklingsområde, der også indeholder butikker, kommunalt genoptræningscenter og en ny tilbygning til Køge Rådhus, skriver DAGBLADET Køge.