00:40

1 af 2

Helsingørmotorvejen genåbnet efter skiltefald

Helsingørmotorvejen er atter åben efter skilte-uheld.

Opdateret klokken 9.30...

Helsingørmotorvejen er ved 9-tiden onsdag formiddag genåbnet, efter at begge spor har været spærret onsdag morgen. Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.

Motorvejen blev spærret i begge retninger, efter at en fem ton tung skilteportal faldt ned. Skilteportalen blev revet ned af en kran.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

Uheldet skete ved et såkaldt Y-kryds, hvor Helsingørmotorvejen møder Kongevejen.

 

00:11 Luk video

- Der er sket det, at en kran har påkørt en af de kæmpe skilteportaler, der hænger over vejen. Der er tale om et fem ton tungt skilt, der er faldet flere meter ned, så det har boret sig ned i jorden. Nu ligger skiltet på tværs og spærrer vejen, og der er elektricitet i skiltet, sagde vagtchef Palle Jørgensen hos Nordsjællands Politi onsdag morgen til TV 2 Lorry.

Uheldet skete mellem Kongevejen og Espergærde frakørsel 3, og politi og brandvæsen har onsdag morgen arbejdet på at få fjernet det enorme skilt fra den travle motorvej.