Skelettet af blåhvalen var tiltænkt rollen som en helt enestående del af udstillingen. Men det bliver ikke hængt op.

Kæmpe museumsbyggeri: Du bliver snydt for hovedattraktion

Det 24 meter lange blåhvals-skelet bliver alligevel ikke en del af udstillingen på det nye Statens Naturhistoriske Museum

Forestil dig, at du træder ind i en bygning med store glaspartier til siderne og i loftet. Over dig - under den blå himmel - svæver det gigantiske skelet af en blåhval - 24 meter langt og gamnske enkelt imponerende stort. Sådan var det tanken, at det kommende Statens Naturhistoriske Museum skulle have et vartegn helt ud over det sædvanlige. Men projektet er skrottet. Det skriver Politiken.

Udstillingen af det gigantiske skelet var ellers en del af PR-materialet, da projektet blev præsenteret og arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg og Claus H. Pryds kåret som dem, der skulle virkeliggøre drømmen om et stort og ambitioøst naturhistorisk museum midt i København i Botanisk Have.

»Øverst, som et vartegn for museet, svæver det kolossale skelet af en blåhval«, stod der i materialet.

Men nu viser det sig, at skelettet er alt for porøst og medtaget. Samtidig er museumsbyggeriet blevet ændret. Det, der skulle have været en hvalsal i glas bliver nu erstattet af en superellipseformet glasbygning - men den bliver ikke gennemsigtig, som den orindelige sal. Glasset i den ændrede bygning skal kunne bruges til at projicere billeder og film op på.

Læs også Regeringen lukker for klager over kæmpe museumsbyggeri

-For 10 år siden tænkte vi, at et naturhistorisk museum skulle være rammerne for at fremvise vores samlinger på rigtig flot vis. Det var hovedformålet. I dag er vi i en helt anden situation. Vi er i en situation, hvor det er vigtigere end nogensinde at forkorte vejen for den viden, der bliver produceret, til virksomheder, politikere, almindelige borgere og skoleelever, der har brug for den«, siger museumsdirektør Peter C. Kjærgaard til Politiken.

Læs også Jesper fandt haj i Ishøj: Jeg troede, det var en delfin

Blåhvalen, der nu skal blive i gemmerne, strandede i 1931 ved Haderslev. Den har i nogle år været udstillet udendørs, og det har formentlig været med til at gøre de gigantiske knogler skrøbelige.

Læs også 6-årige Melina fandt meteorit: Nu udbetales milliondusør

Det kommer til at koste en lille milliard at bygge det nye museum.