Kæmpe loppemarked samler ind til lokalområdet

150 frivillige borgere tropper på søndag op på Bjæverskov Loppemarked for at samle ind til lokalområdets ungdomsidræt.

Loppemarkeder findes der mange af, men det er få, der har ligeså mange år på bagen, som Bjæverskov Loppemarked har.

I 25 år har Bjæverskov Loppemarked, der nu er det største Foreningsloppemarked i Køge Kommune, nemlig været på banen og langet alt, hvad hjertet begærer af brugte ting og sager, over disken. 

quote Vi er ikke kun kendt for at have kvalitetsloppefund, men også for stemningen blandt de mange frivillige hjælpere.

Stig Sørensen, IF FREM - støtteafdelingen

På søndag løber det endnu en gang af stablen i Skovbohallerne 

- Vi er ikke kun kendt for at have kvalitetsloppefund, men også for stemningen blandt de mange frivillige hjælpere, der er nemme at kende på deres orange forklæder, siger Stig Sørensen, der er fra IF FREM Bjæverskovs støtteafdeling.

Overskuddet fra loppemarkedet går ubeskåret til ungdomsidrætten i lokalområdet. De sidste to år er der indsamlet 150.000 kroner til lokalsamfundet. 

Vi fylder en hel sportshal

Bjæverskov Loppemarked tiltrækker besøgende fra hele Sjælland og Lolland Falster. 

- Vi fylder en hel sportshal med over 500 meter boder samt flere telte med over 300 kvadratmeter til tøj og møbler, fortæller Stig Sørensen. 

Sidste år kunne der tælles mere end 1000 parkerede biler ude foran loppemarkedet. 

Der er cirka 150 frivillige, der trækker i arbejdstøjet og stiller sig bag boderne og sælger alt fra møbler, TV, isenkram, kunst, køkkenudstyr, IT og hvad end man ellers har fantasi til at forestille sig. 

- Vores gæster udtaler, at de blandt andet kommer, fordi Bjæverskov Loppemarked er velorganiseret, velsorteret og i en god kvalitet, siger Stig Sørensen og opfordrer folk til at kigge forbi. 

Hele herligheden starter kl. 9 på søndag. I løbet af dagen kommer Køges borgmester Flemming Christensen, Kons., til at konkurrere mod Køges tidligere borgmester Marie Stærke, Soc.dem, om at samle flest penge ind til lokalområdet. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik