Kæmpe-delfin fundet i Snekkersten

En hvidnæset kæmpe-delfin er i går fundet på kysten ved Snekkersten, skriver Helsingør Dagblad.

Det oplyser chef for Øresundsakvariet, Jens P. Jeppesen.

Hele aftenen i går kæmpede flere medarbejdere fra Øresundssakvariet sammen med Helle Bredahl, der fandt kæmpe-delfinen på en spadseretur langs stranden, med at få den ca. 300 kilo tunge og 2,60 meter lange delfin trukket ud af isen, hvor den lå død og fastfrosset.

- Det er sensationelt at finde en Hvidnæse her. Årsagen til, at den har søgt ind i Sundet er uden tvivl fiskeyngel, altså føde, siger Jens P. Jeppesen.

Hvidnæsen blev trukket fri af isen ved hjælp af biler og på en anhænger transporteret gennem byen til Øresundsakvariet på Nordhavnen i Helsingør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik