Kabeltyve stopper S-tog på Køge Bugt Banen

Der vil fredag morgen ikke køre S-tog på strækningen mellem Hundige og Åmarken, oplyser DSB.

Kabeltyve har natten til fredag igen været på rov på det københavnsk tognet, og det kommer til at påvirke mange passagerer fredag morgen. - Et kabeltyveri ved Vallensbæk giver her til morgen store ændringer for S-togene på Køge Bugt banen.

Der kører ingen S-tog mellem Hundige og Åmarken. Her kører der Togbusser, skriver DSB på sin hjemmeside.

Linje A kører hvert 10. minut mellem Hillerød og Åmarken, mens linje E kører med samme interval mellem Køge og Hundige og igen hvert 20. minut mellem Holte og København H.

Fra Hundige og Ishøj vil der blive indsat en bus til Høje Taastrup. Herfra vil der både være S-tog og regionaltog ind mod København.

DSB vil klokken 5.30 opdatere trafiksituationen. Der er ingen oplysninger om omfanget af kabeltyveriet, eller hvornår der igen kan ventes normal drift.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik