Foto: TV2/Lorry

Kabeltyve forsinker togdrift igen

For anden gang på mindre end en måned har kabeltyve spoleret togdriften på den københavnske S-bane.

Der er i stedet indsat busser på strækningen indtil videre.

Tyveriet fandt sted natten til tirsdag ved Åmarken Station, men det lykkedes altså at få afviklet trafikken i de travle morgentimer, inden der måtte lukkes ned.

For godt to uger siden spolerede kabeltyve togdriften, da de rendte afsted med 70-80 meter kabler på Gammel Ellebjerg Station, ikke langt fra nattens tyveri.

Ved den lejlighed fastslog Bane Danmark, at værdien af selve kablerne lå på 40.000-50.000 kroner, men at de udgifter var for intet at regne i forhold til de samlede samfundsudgifter af den aflyste og forsinkede togdrift.

Banedanmark er begyndt at erstatte sine kobberkabler med mindre kostbare materialer såsom jern og aluminium.

Togdriften mellem stationerne Ny Ellebjerg og Brøndby Strand i København er indstillet på grund af et kabeltyveri, oplyser Banedanmark.