K vil undersøge Islamisk Trossamfund

Regeringen bør undersøge, om Det Islamiske Trossamfund fortsat skal være anerkendt som trossamfund i Danmark. Det mener regeringspartiet de konservative, som vil afvente den undersøgelse, før partiet fælder sin dom, skriver politiken.dk.

»Jeg deler Ny Alliances bekymring og er enig i, at vi skal
have set på, om Det Islamiske Trossamfund fortsat skal have
bemyndigelse til at være et anerkendt trossamfund«, siger
retsordfører Tom Behnke (K) til politiken.dk.

>>Men jeg venter med at afsige min endelige dom, indtil jeg har
hørt nogle kloge mennesker fortælle mig om proceduren. Vi skal
have et oplyst grundlag at træffe beslutningen på, og ikke kun
det, der har stået i aviserne«.

Ny Alliances formand Naser Khader har krævet, at Det Islamiske
Trossamfund fratages sin status om anerkendt trossamfund og
dermed de privilegier, som følger med.

»Jeg vil ikke afsige min dom på baggrund af avisoverskrifter.
Men jeg vil bestemt ikke afvise, at det også kan blive et
konservativt krav at fratage dem deres godkendelse«, siger Tom
Behnke.