K-formand kommer kommunale lokallister til undsætning

De Konservatives formand vil ændre regler, så brevstemmere kan se lokallister ved kommunalvalget tidligere.

Det er ikke demokratisk, at man som brevstemmer ikke kan se en fortegnelse over, hvilke lokale lister der stiller op i ens kommune, mener De Konservatives formand, Lars Barfoed.

Han retter derfor nu henvendelse til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) for at få lavet praksis om, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det er ikke i orden, at nogle af dem, der stiller op, ikke kan få deres sag frem. Jeg er fuldstændig enig i, at det ikke er demokratisk. Og det haster med at få lavet det om, derfor retter jeg henvendelse til ministeren i løbet af i dag (i går, red.), siger Lars Barfoed til avisen.

Endelige kandidatlister først klar 28. oktober

Mens der åbnes for brevstemmer til kommunalvalg tre måneder før valgdagen den 19. november, så er de fulde lister med partier og kandidater i de forskellige kommuner først klar 28. oktober.

I Allerød har lokallisten Det Nye Allerød selv forsøgt sig med en henvendelse til ministeriet for at spørge, om der lokalt i kommunen kan hænges en supplerende liste op, hvor de lokale lister også fremgår.

Svaret er, at dette ikke muligt, da kandidatlisterne ikke er godkendt af valgbestyrelserne før den 28. oktober. Derefter vil en samlet fortegnelse over alle opstillede være tilgængelig.

Det ærgrer lokallisten.

- Jeg tror, løbet er kørt. Og jeg tror godt, det kan betyde noget for vores valg. I og med at vi sidste gang var få stemmer fra at få et tredje mandat, kan selv små afvigelser være af betydning, siger Anthony Rouse, listens formand og selv kandidat til byrådet, til avisen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik