Jyderne skal hjem: Disse dage er de mest travle i juletrafikken

Jul er ikke kun ro og hygge. Det kan også betyde trafikkaos. Vi giver dig overblik over de værste dage.

Den søde jul nærmer sig, og det betyder familietid.

Men for dem, der ikke bor tæt på familien, betyder det også køretid. Der bliver nemlig travlt på vejene særligt fra Sjælland mod Jylland enten over Fyn eller med færge fra Sjællands Odde.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse. 

Juledagene de største rejsedage om året, og Vejdirektoratet advarer, at der skal være perioder med forsinkelser i hele landet.

Her vil juletrafikken især kunne mærkes:

  • Køge Bugt Motorvejen
  • E20 Vestmotorvejen
  • Rute 21 til og fra Sjællands Odde

De mest travle dage er dagen inden jul, lørdag den 23. december. Her vil trafikken være særlig tæt mellem klokken 10 og 16. Man skal især være opmærksom på spidsbelastningen mellem klokken 11.00 og 13.00.

Også fredag den 22. kan være travl, fordi myldretrafikken om eftermiddagen vil blande sig med ferierejsende. Særlig mellem 14.00 og 18.00 vil der være pres på vejene. 

Juleaftensdag og juledag vil trafikken køre normalt.

Efter jul er den mest travle dag på vejene den 26. december. Det er store hjemrejsedag fra Jylland mod Hovedstadsområdet. Her vil trafikken være tættest mellem 09.00 og 17.00.

"Inden man kører ud, anbefaler vi, at man holder sig opdateret om den aktuelle trafiksituation på sin rute på trafikinfo.dk eller via vores app Trafikinfo. Det giver en bedre chance for at undgå uheldige overraskelser i trafikken og er der problemer, kan man måske nå at ændre afrejsetidspunkt eller rute", skriver Vejdirektoratet. 

 Få overblik over de travle dage i denne lille video:

 

Travle toge

Også DSB melder om travlhed op til jul.

I en pressemeddelelse skriver DSB, at det er særligt afgange fra København mod Fyn og Jylland, der er populære.

Særligt den 22. og den 23. december er der rift om pladsbilletterne. De to dage bliver de største rejsedage, forudser DSB. DSB har indsat ekstratog på de populære afgange begge dage.

Alene den 22. december forventer DSB, at flere end 45.000 kunder passerer Storebælt. 

Gang i busser og samkørsel

Busserne, der kører mellem landsdele er også et flittigt brugt transportmiddel. Kombardo Expressen, der er et af busselskaberne, der kører og sejler fra Sjælland til Jylland og tilbage igen, kan også mærke travlheden.

Her mærker man også særligt travlheden den 22. og 23. december. Selskabet melder dog endnu ikke om udsolgt.

GoMore, der giver bilister mulighed for at tilbyde lifts, har i år hele 5.600 samkørsler planlagt den 22. december. Det er dermed den mest travle juledag. Det er 500 flere end sidste år. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik